Dokumentets metadata

Beskatning af formand ved tilrådighedsstillelse af lejlighed

Spørger var formand for H1 og var valgt for en 4-årig periode med mulighed for genvalg. Spørger varetog en del af formandsarbejdet fra sin bopæl i by 2, men ca. 1-2 gange ugentligt udførte spørger sit arbejde i by 1, hvor H1s sekretariat lå. I denne forbindelse overnattede spørger i et værelse i H1s ejerlejlighed i by 1.

Skatterådet bekræftede, at spørger opfyldte betingelserne for at være på rejse, og at spørger derfor ikke ville skulle beskattes af anvendelsen af den fri bolig, som H1 stillede til rådighed, når spørger overnattede i by 1 i forbindelse med udførelsen af formandsarbejdet, jf. ligningslovens § 9 A.

Skatterådet svarede også, at spørger måtte anses at have et midlertidigt arbejdssted i by 1, og at spørger opfyldte afstandsbetingelsen i ligningsloven § 9 A, stk. 1.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at spørger som formand i H1 ikke skal beskattes af anvendelsen af værelse, bad og fælles køkken i ejerlejligheden, der bliver stillet til rådighed for spørger i forbindelse med, at spørger udfører formandsarbejde i by 1 for H1?
2. Hvis Skatterådet ikke svarer bekræftende til Spørgsmål 1, er Skatterådet så enig i, at det skattepligtige beløb for anvendelse af værelse, bad og fælles køkken i ejerlejligheden skal opgøres ud fra det faktiske antal overnatninger som en forholdsmæssig andel af den skønnede helårsleje for hele ejerlejligheden?

Svar

1. Ja
2. Bortfalder

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er formand for H1 og sidder i H1s hovedbestyrelse.

Om formandskabet fremgår bl.a. følgende af foreningens vedtægt:

§ XX. […]

Foreningens formand og næstformand […] [vælges] for en fireårig periode […].

[…]

Stk. X.

[…] Valget afgøres ved almindelig stemmeflerhed […]. […]

En del af formandsarbejdet kan varetages fra hjemmet, men en væsentlig del af arbejdet må mest hensigtsmæssigt udføres i H1s sekretariat. Gennemsnitligt må formanden derfor 1-2 gange ugentligt udføre sit arbejde som formand på H1s sekretariat.

Spørger har sin bopæl i by 2.

På grund af afstanden mellem bopælen og sekretariatets lokaler i by 1 arbejder spørger oftest ved sekretariatet i sammenhængende dage for at minimere tidsforbrug til transport.

Arbejde, der mest hensigtsmæssig udføres ved H1s kontor, samles og udføres på arbejdsdagene i by 1. Herudover afholdes møder og længevarende dagsmøder i by 1. Derfor er disse arbejdsdage typisk noget længere end en almindelig arbejdsdag og strækker sig oftest hen på aftenen

Varigheden af arbejdsdage ved arbejdsophold i by 1 medfører derfor typisk, at det ikke er hensigtsmæssigt at køre til egen bopæl og overnatte - ikke mindst hvor den efterfølgende arbejdsdag også er i by 1. Derfor har spørger behov for at overnatte i by 1 i forbindelse med sit formandsarbejde på sekretariatets adresse.

Afstanden mellem hjemmet i by 2 og sekretariatet i by 1 er på knap 300 km., og transporttiden er på ca. 3 timer, og ved kørsel i myldretrafikken er transporttiden længere.

H1 har en ejerlejlighed i by 1. Ejerlejlighedens er erhvervet efter valget af den daværende formand og spørger som næstformand. Baggrunden for H1s erhvervelse af ejerlejligheden var primært at etablere en permanent løsning, med en fast overnatningsmulighed for, at såvel H1s nyvalgte formand som næstformand, havde et overnatningssted. Det blev vurderet, at dette også på længere sigt ville være mindre omkostningstungt for H1 selv at eje en ejerlejlighed, som formanden og næstformanden kunne overnatte i, frem for at afholde udgifter til deres overnatninger på hotel i forbindelse med arbejde ved sekretariatet. Herudover vurderes det, at en investering i en ejerlejlighed også ville være en fornuftig placering af H1s frie kapital.

Ejerlejligheden, som H1 har erhvervet, har et boligareal på XX m2. Hovedparten af lejligheden har været udlejet, men det fremgår af lejekontrakten (og tillæg til lejekontrakten), at et af værelserne i lejligheden samt et badeværelse skal være fri til H1s egen anvendelse, samt at både lejer og H1 har (fælles) brugsret til køkkenet i ejerlejligheden.

Jf. lejekontrakten kan det for det bindende svar lægges til grund, at der er tale om udlejning til 3. mand, men med en afgrænset brugsret til lejligheden. Der er per X dato udarbejdet et tillæg til lejekontrakten, hvor lejer har fået udvidet sin brugsret til et ekstra værelse. Dette skyldes, at den nye næstformand er bosiddende i by 3, og H1 nu derfor kun har behov for at kunne disponere over et værelse og bad - til brug for formandens overnatninger i by 1 i forbindelse med arbejdet.

Omkostninger til vand, varme og el afholdes af udlejer, men varme afregnes dog særskilt som del af lejekontrakten.

Det kan for det bindende svar lægges til grund, at spørger alene bruger værelset til overnatning i forbindelse med arbejdsopholdene og (dags)møder i by 1. Værelset i ejerlejligheden stilles ikke generelt til rådighed for formandens evt. øvrige overnatninger i by 1 (f.eks. fritidsophold eller andet arbejde end for H1).

H1 har ikke stillet nogen skriftlige indskrænkninger i formandens omfang af rådighed over værelserne, men der har været enighed i hovedbestyrelsen om, at anvendelsen og rådigheden er begrænset til overnatning i forbindelse med arbejdsophold.

Hidtil har H1 været af den opfattelse, at formandens anvendelse af en begrænset del af ejerlejligheden, til overnatning i forbindelse med formandsarbejde i by 1, ikke ville få nogen skattemæssige konsekvenser. En negativ presseomtale om formænds brug af-/rådighed over ejerlejligheder erhvervet af de foreninger, som de er formænd for, har skabt et behov for at sikre, at antagelsen om, at formandens brug er uden skattemæssige konsekvenser. Derfor anmodes der nu om bindende svar.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Kan Skatterådet bekræfte, at spørger som formand i H1 ikke skal beskattes af anvendelsen af værelse, bad og fælles køkken i ejerlejligheden, der bliver stillet til rådighed for spørger i forbindelse med, at spørger udfører formandsarbejde i by 1 for H1?

Ligningslovens § 9A, stk. 1, definerer, hvornår en lønmodtager er på rejse, hvilket

"lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl".

Efter forarbejderne til bestemmelsen omfatter rejsebegrebet både den situation, hvor arbejdsgiveren midlertidigt udsender lønmodtageren til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl (tjenesterejse) samt den situation, hvor der er tale om en selvvalgt rejse fra arbejdstagerens side.

Nærværende anmodning om bindende svar vedrører selvvalgt rejse.

Ved selvvalgte rejser bliver transporttiden/afstanden efter praksis fastlagt på baggrund af en objektiv vurdering, hvor transporttiden regnes ud fra det transportmiddel, der fører til den korteste transporttid mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted, også selvom lønmodtageren ikke har benyttet det.

I den konkrete situation medfører det, at den samlede transporttid ligger i intervallet 6 - 7 timer. Ud fra de anførte oplysninger om længden af arbejdsdagene i by 1 vil den samlede arbejdsdag blive af en sådan længde, at det efter praksis ikke er muligt at overnatte på den sædvanlige bopæl. Kriteriet om at "være på rejse" ses dermed at være opfyldt.

I forhold til begrebet "midlertidig", så er dette ikke objektivt defineret eller afgrænset i lovgivningen. Følgende er anført i Skattestyrelsen Juridiske Vejledning, afsnit C.A.7.1.4.:

Tidsbegrænsningen er ikke objektivt defineret i loven eller forarbejderne. Det er derfor nødvendigt at vurdere dette konkret og individuelt på baggrund af lønmodtagerens ansættelses- og arbejdsforhold.

I vurderingen indgår en række kriterier, herunder specielt:

• Tidsbegrænsningens længde. Jo kortere perioden er, jo mere sandsynligt er det, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted.
• Årsagen til tidsbegrænsningen. Er der tale om en konkret opgave, der skal færdiggøres, eller er tidsbegrænsningen begrundet i andre arbejdsmæssige forhold?
• Muligheden for forlængelse af ansættelsesforholdet efter tidsbegrænsningens udløb.

I den konkrete situation er årsagen til tidsbegrænsningen, at formandsposten bestrides efter et valg og med en valgperiode på 4 år. Derfor har tidsbegrænsningen, efter vores opfattelse, en plausibel årsag, der underbygger midlertidighed.

At formandsposten er til valg, medfører, efter vores opfattelse, også, at der ikke er tale om en mulighed for forlængelse, men derimod om en mulighed for genvalg - hvilket er mere usikkert end mulighed for en forlængelse. Dette taler, efter vores opfattelse, også for, at der er tale om midlertidighed. Dette ses også at være lagt til grund af Landsskatteretten i en ikke offentliggjort afgørelse (j. nr. 20-0081300). Sagen var baseret på påklage af et bindende svar fra Skattestyrelsen. Sagen omhandlede en formand for et forbund, der var blevet valgt til formand første gang i 2014 og herefter var blevet genvalgt i flere omgange. Det bindende svar omhandlede begrebet "midlertidigt arbejdssted" efter, at formanden i 2019 var blevet genvalgt for en 2-årig periode. Alle formandens valgperioder havde indtil da været 2 år.

Landsskatteretten udtalte i sin afgørelse:

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at der i klagerens tilfælde er tale om et midlertidigt arbejdssted. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af [forbund]'s vedtægter, at der hvert 2. år foretages valg af formand. Hvervet som formand er derfor begrænset til 2 år ad gangen, hvorefter der kan ske genvalg. Klagerens mulighed for genvalg afhænger af et stemmeflertal, hvorfor en forlængelse af formandskabet ikke kan ske ved aftale eller lignende mellem parterne. Henset til den usikkerhed, der er forbundet med klagerens mulighed for genvalg, og de øvrige forhold, finder Landsskatteretten, at der for hver valgperiode er tale om et midlertidigt arbejdssted for klageren. Herved er der særligt henset til, at klagerens erhverv som formand er politisk forankret.

For H1 er der tale om valg af formand, med mulighed for genvalg, og ud fra Landsskatterettens afgørelse vil dette forhold isoleret set ikke i sig selv afkræfte midlertidighed.

Forholdene for H1s formand er dog forskellig ved, at valgperioden er lidt længere, nemlig 4 år. Efter en samlet og konkret vurdering af alle ovenstående forhold er det dog vores opfattelse, at en valgperiode inden for denne tidsramme også må anses at være midlertidig for formanden, henset til at der er tale om, at hvervet som formand er politisk forankret og med en begrænset valgperiode.

Efter en samlet og konkret vurdering af alle ovenstående forhold og forudsætninger, finder vi på baggrund heraf, at det er vores vurdering, at Spørgsmål 1 kan svares bekræftende.

Spørgsmål 2

Hvis Skatterådet ikke svarer bekræftende på Spørgsmål 1, er Skatterådet så enige i, at det skattepligtige beløb for anvendelse af værelse, bad og fælles køkken i ejerlejligheden skal opgøres ud fra det faktiske antal overnatninger som en forholdsmæssig andel af den skønnede helårsleje for hele ejerlejligheden?

Det fremgår af juridisk vejledning C.A.5.13.1.1.1, at reglerne i LL § 16, stk. 1, ikke gælder, hvis personen opfylder betingelserne for at være på rejse jf. LL § 9A eller ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Vores opfattelse vedrørende rækkevidden af LL § 9A fremgår ovenfor af spørgsmål 1.

Hvis Skatterådet er af den opfattelse, at spørgers anvendelse af værelse, bad og (fælles) køkken i H1s ejerlejlighed ligger uden for den skattemæssige begrebsramme af midlertidighed, vil det være spørgsmålet, hvordan den skattepligtige værdi skal opgøres. Der er her to muligheder:

• Beskatning ud fra, at spørger ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Her sker beskatningen ud fra den faktiske brug og markedslejen
• Beskatning ud fra, at spørger har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Her sker beskatning ud fra rådigheden og en skematisk beregnet værdi.

Hvornår den ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform må afgøres efter en konkret vurdering. Der fremgår en række eksempler i juridisk vejledning, der taler for væsentlig indflydelse:

• Hovedaktionærforhold
• En betydelig løn
• En indflydelsesrig position i selskabet.

Der er flere afgørelser på området, hvor der er taget stilling til, hvor grænsen for væsentlig indflydelse ligger. Foruden ovenstående er der flere afgørelser (f.eks. SKM2010.413.LSR og SKM2001.424.LR), hvor boligens værdi også har betydning. Lejligheden er en almindelig ejerlighed. Lejligheden er købt i år X for m.DKK XX, og kvaliteten af lejligheden herunder køkken og bad er ikke noget ekstraordinært. Der kan desuden kun anvendes et enkelt værelse (og fællesarealer), der taler for, at der ikke er væsentlig indflydelse på egen aflønning jf. SKM2010.413.LSR.

Spørger er ikke hovedaktionær i H1. Spørgers vederlag for formandsarbejdet besluttes af hovedbestyrelsen, som også er dem som har besluttet, at der skal stilles værelse m.v. til rådighed, som formanden kan bruge til overnatning i forbindelse med formandsarbejdet ved sekretariatet, hvis formanden måtte ønske det.

Ud fra en samlet vurdering af ovenstående faktorer, er det derfor vores vurdering, at spørger som formand for H1 ikke har væsentlig indflydelse på aflønningsformen for formandsarbejdet, og dermed er spørger, efter vores opfattelse, ikke omfattet af de skematiske beregningsregler.

Derfor er det vores opfattelse, at i så fald af, at spørger anses at være skattepligtig af sin brug af H1s værelse, bad og (fælles) køkken i ejerlejligheden i by 1, så skal spørger udelukkende beskattes af markedslejen for det værelse og bad, som spørger har fået mulighed for at anvende til overnatning, da det tydeligt fremgår af lejekontrakten, at H1 (og dermed også formanden) ikke kan disponere over den øvrige del af ejerlejligheden.

Det fremgår af LL § 16, stk. 3, at den ansatte skal beskattes af markedslejen for faktisk brug. Ved markedslejen forstås den pris, som en uafhængig person ville betale for at leje et tilsvarende værelse. Hvis en uafhængig part skulle leje et værelse i en hel lejlighed, ville parten ikke betale "fuld pris" for huslejen.

Med den udformning, der fremgår af lejekontrakten, er der derfor ingen tvivl om, at det ikke vil svare til markedslejen, hvis spørger skulle beskattes af værdien af hele lejligheden.

Det er derfor vores opfattelse,

1. At spørger udelukkende skal beskattes af en andel af den samlede husleje på ejendommen - f.eks. svarende til antal kvadratmeter, som værelset udgør af den samlede lejlighed samt en andel af fællesområder
2. At værdien udelukkende skal beskattes på grundlag af en forholdsmæssig andel af den (for arealet) skønnede leje ved helårsudleje - svarende til antal faktiske overnatninger i lejligheden, jf. LL § 16, stk. 3.

På baggrund af ovenstående er det vores opfattelse, at der kan svares bekræftende til spørgsmål 2, hvis, at der i Spørgsmål 1 ikke besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger som formand i H1 ikke skal beskattes af anvendelsen af værelse, bad og fælles køkken i ejerlejligheden, der bliver stillet til rådighed for spørger i forbindelse med, at spørger udfører formandsarbejde i by 1 for H1.

Begrundelse

Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., at værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig.

Værdien af en helårsbolig, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver som led i et almindeligt ansættelsesforhold mv., fastsættes som udgangspunkt til markedsværdien. Se ligningslovens § 16, stk. 1 og 3. Ifølge ligningslovens § 16, stk. 1, gælder dette også for personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

Når en person opfylder betingelserne for at være på rejse i ligningslovens § 9 A, skal værdien af en fri bolig dog ikke beskattes. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.1.1 og C.A.7.1.1.

Lønnede bestyrelsesmedlemmer kan anvende rejsereglerne i ligningsloven § 9 A, forudsat at det vederlag, de får, er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, litra a. Se ligningsloven § 9 A, stk. 9, og Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.2.2.

Ved besvarelsen af spørgsmålet lægges det til grund, at spørgeren i den konkrete situation modtager et vederlag for formandsarbejdet besluttet af hovedbestyrelsen, som beskattes som A-indkomst efter disse regler. Spørgeren er dermed omfattet af de samme rejseregler som lønmodtagere, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 9, som henviser til ligningslovens § 9 A, stk. 1-6.

Hvis spørger opfylder betingelserne for at være på rejse, jf. ligningslovens § 9 A, vil spørger derfor ikke skulle beskattes af den fri bolig.

En lønmodtager er på rejse efter ligningslovens § 9 A, når rejsen har en varighed på mindst 24 timer, vedkommende har overnattet, og på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Se ligningslovens § 9 A, stk. 1 og 5, samt Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.1. om rejsebegrebet.

Hvis en lønmodtager selv har valgt at arbejde på et midlertidigt arbejdssted, er der tale om en selvvalgt rejse. Ved selvvalgte rejser indgår transporttiden/afstanden mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl, samt lønmodtagerens arbejdstid og arbejdsforhold i vurderingen af, om det er umuligt for den enkelte lønmodtager at overnatte på den sædvanlige bopæl. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.1.2.

En person anses i denne forbindelse for at have sædvanlig bopæl på det sted, som er centrum for dennes livsinteresser. Hvor dette er, beror på en konkret, individuel vurdering. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.1.3.

Ved besvarelsen af spørgsmålet lægges det til grund, at spørgeren har sin sædvanlige bopæl på den oplyste adresse i by 2, hvor spørger bor og arbejder ugens øvrige dage.

Der skal herefter ske en vurdering af arbejdsstedets midlertidighed og de øvrige arbejdsforhold.

Der foreligger hverken i ligningsloven § 9 A eller forarbejderne til bestemmelsen en objektiv definition af, hvornår et arbejdssted er midlertidigt i relation til rejsebegrebet. Det skal dog bemærkes, at der i ligningslovens § 9 A, stk. 5, er en tidsmæssig begrænsning på 12 måneder i forhold til udbetaling af godtgørelse med standardsatsen for kost og småfornødenheder.

En række arbejdssteder vil altid være midlertidige, uanset om en lønmodtager er fast eller midlertidigt ansat. For andre arbejdssteder, som ikke i sig selv er af midlertidig karakter, og hvor arbejdet i princippet lader sig udføre på det samme sted dag ud og dag ind, forudsætter "et midlertidigt arbejdssted" en tidsbegrænsning. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.1.4.

Tidsbegrænsningen er ikke objektivt defineret i loven eller forarbejderne. Det er derfor nødvendigt at vurdere dette konkret og individuelt på baggrund af personens ansættelses- og arbejdsforhold. I vurderingen indgår en række kriterier, herunder specielt tidsbegrænsningens længde, årsagen til tidsbegrænsningen og muligheden for forlængelse af ansættelsesforholdet efter tidsbegrænsningens udløb. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.1.4.

Både reglerne om rejsebegrebet i ligningsloven § 9 A og reglerne om dobbelt husførelse vedrører midlertidige ophold uden for den sædvanlige bopæl forårsaget af den pågældendes arbejde. Der kan indrømmes fradrag for udgifter til dobbelt husførelse efter reglerne i statsskatteloven § 6, litra a, og ligningsloven § 9, stk. 1. Efter praksis bliver der ikke givet fradrag for dobbelt husførelse ud over 2 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Se Den juridiske vejledning afsnit C.A.7.4.

Den ikke offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten (j.nr. 20-0081300), som spørger henviser til, vedrørte en forbundsformand, som havde fået stillet en bolig til rådighed af forbundet. Spørgsmålet i sagen var, om formanden var skattepligtig heraf. Det afgørende i den forbindelse var, om formanden havde et midlertidigt arbejdssted, jf. ligningslovens § 9 A, idet der var enighed om, at afstandsbetingelsen i bestemmelsen var opfyldt.

Formanden var valgt for en periode på 2 år og havde fået genvalg af flere omgange. Spørgsmålet var, om formanden skulle beskattes af fri bolig i en ny valgperiode på 2 år, herunder om dette ville ændre sig, hvis formanden blev genvalgt til en ny yderligere periode, der ville være den fjerde periode som formand.

Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at der var tale om et midlertidigt arbejdssted for formanden, og at dette ikke ændrede sig, selvom formanden måtte blive genvalgt for en yderligere fjerde periode.

Landsskatteretten henså til den usikkerhed, der var forbundet med klagerens mulighed for genvalg, samt sagens øvrige forhold. Retten henså herved særligt til, at klagerens erhverv som formand var politisk forankret.

Formanden skulle således ikke beskattes af den fri bolig.

Spørger er formand for H1 og sidder i H1s hovedbestyrelse. Da spørger modtager et vederlag, der beskattes som A-indkomst, er spørger omfattet af rejsereglerne i ligningslovens § 9 A, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 9.

Hvis spørger opfylder betingelserne for at være på rejse, jf. ligningslovens § 9 A, vil spørger derfor som nævnt ikke skulle beskattes af den fri bolig.

Dette forudsætter, at spørger har et midlertidigt arbejdssted i by 1, og at spørger på grund af afstanden mellem bopælen og det midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1.

Spørger er valgt for en 4-årig periode med mulighed for genvalg. Det er oplyst, at spørger varetager en del af formandsarbejdet fra sin bopæl i by 2, men at spørger ca. 1-2 gange ugentligt udfører sit arbejde på H1s sekretariat i by 1, ligesom spørger afholder møder og længerevarende dagsmøder i byen.

Der er typisk tale om arbejdsdage, der er noget længere end almindelige arbejdsdage. I denne forbindelse overnatter spørger i H1s ejerlejlighed i by 1. Anvendelsen og rådigheden over lejligheden er ifølge det oplyste begrænset til overnatning i forbindelse med spørgers arbejdsophold.

Det er på dette grundlag Skattestyrelsens opfattelse, at spørger må anses for at opfylde afstandsbetingelsen i ligningslovens § 9 A, stk. 1. Der er her henset til afstanden og transporttiden mellem den sædvanlige bopæl og arbejdsstedet i by 1 og oplysningerne om, at der arbejdes i sammenhængende dage eller enkeltstående dage, der typisk er noget længere end en almindelig arbejdsdag og oftest strækker sig hen på aftenen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er en forudsætning for at være på rejse efter ligningslovens § 9 A, at de enkelte rejser har en varighed på mindst 24 timer, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 5, 1. pkt.

Endelig er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger må anses at have et midlertidigt arbejdssted i by 1, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1. Skattestyrelsen har i den forbindelse henset til, at spørgers hverv som formand er afhængig af genvalg, og at dette på samme måde som i Landsskatterettens afgørelse i den ovennævnte sag må anses for politisk forankret.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at formandsposten bestrides efter et valg, som foretages hvert 4. år. Hvervet som formand er derfor begrænset til 4 år ad gangen. Spørgers eventuelle mulighed for genvalg afhænger desuden af almindelig stemmeflerhed, hvorfor en forlængelse af formandskabet ikke kan ske ved aftale eller lignende mellem parterne, således som det typisk gør sig gældende i almindelige ansættelsesforhold. Disse særlige omstændigheder medfører derfor, at arbejdsstedet i by 1 kan anses for midlertidigt, uanset at valgperioden udgør 4 år.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke vil skulle beskattes af anvendelsen af den fri bolig, som H1 stiller til rådighed, når spørger overnatter i by 1 i forbindelse med udførelsen af formandsarbejdet for H1, jf. ligningslovens § 9 A.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Hvis Skatterådet ikke svarer bekræftende til Spørgsmål 1, ønskes det bekræftet, at det skattepligtige beløb for anvendelse af værelse, bad og fælles køkken i ejerlejligheden skal opgøres ud fra det faktiske antal overnatninger som en forholdsmæssig andel af den skønnede helårsleje for hele ejerlejligheden.

Begrundelse

Spørgsmålet bortfalder som følge af indstillingen til svar på spørgsmål 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "bortfalder".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Statsskatteloven § 4, litra b

Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi, saaledes f.Eks.:

a. […]

b. af Bortforpagtning, Bortfæstning eller Udleje af rørligt og urørligt Gods, saavel som af vederlagsfri Benyttelse af andres rørlige eller urørlige Gods. Lejeværdien af Bolig i den skattepligtiges egen Ejendom beregnes som Indtægt for ham, hvad enten han har gjort Brug af sin Beboelsesret eller ej; Værdien ansættes til det Beløb, som ved Udleje kunde opnaas i Leje af vedkommende Ejendom eller Lejlighed, dog at den, naar særlige Forhold maatte gøre denne Maalestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;

Statsskatteloven § 6, litra a

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

Ligningsloven § 9, stk. 1

§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 4.

Ligningsloven § 9 A

§ 9 A. Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

[…]

Stk. 5. Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. […]

[…]

Stk. 9. Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med et vederlag, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., der modtager vederlag herfor, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.

Ligningsloven § 16, stk. 1 og 3

§ 16. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.

[…]

Stk. 3. Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. […].

Kildeskatteloven § 43, stk. 2, litra a

§ 43. […]

Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter:

a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

[…]

Praksis

C.A.5.13.1.1.1 Boliger i almindeligt ansættelsesforhold undtagen tjenesteboliger

Regel

Personer, der uden eller mod delvis betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold mv., skal beskattes af værdien af boligen. Se LL § 16, stk. 1. […] Den ansatte skal beskattes af markedslejen, medmindre vedkommende er omfattet af en af nedenstående undtagelser om bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, bopæl/fraflytningspligt mv. vedrørende tjenesteboliger. Se LL § 16, stk. 3.

Betingelser for at være på rejse

Reglen gælder ikke for personer, der opfylder betingelserne for at være på rejse i LL § 9 A.

C.A.7.1.1 Hvad vil det sige at være på rejse?

Regel

LL § 9 A, stk. 1, fastlægger, hvornår en person er på rejse (rejsebegrebet).

Efter bestemmelsen er en lønmodtager på rejse, når

• lønmodtageren på grund af afstanden mellem sin bopæl og det midlertidige arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl (selvvalgt rejse).

C.A.7.1.2 Betingelse om afstand

Regel

Afgørelsen af, om en lønmodtager på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl eller ej, træffes på baggrund af en konkret, individuel vurdering for hver enkelt lønmodtager.

C.A.7.1.3 Betingelse om "sædvanlig bopæl"

Sædvanlig bopæl

Den sædvanlige bopæl er det sted, som lønmodtageren har den største tilknytning til, og derfor normalt bebor.

Hvor dette er, beror på en konkret, individuel vurdering.

I vurderingen indgår en række kriterier, fx personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret mv.

C.A.7.1.4 Betingelse om "midlertidigt arbejdssted"

Regel

Hverken LL § 9 A eller forarbejderne til bestemmelsen indeholder en objektiv definition af, hvornår et arbejdssted er midlertidigt i relation til rejsebegrebet. Det må derfor afgøres på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den enkelte lønmodtagers ansættelses- og arbejdsforhold.

Midlertidigt arbejdssted

En række arbejdssteder vil altid være midlertidige, uanset om lønmodtageren er fast eller midlertidigt ansat. […]

[…]

For andre arbejdssteder, som ikke i sig selv er af midlertidig karakter, og hvor arbejdet i princippet lader sig udføre på det samme sted dag ud og dag ind - fx arbejde på en fabrik eller et slagteri, forudsætter "et midlertidigt arbejdssted" en tidsbegrænsning. Det kan udledes af forarbejderne til LL § 9 A og praksis på området. […]

[…]

Tidsbegrænsningen er ikke objektivt defineret i loven eller forarbejderne. Det er derfor nødvendigt at vurdere dette konkret og individuelt på baggrund af lønmodtagerens ansættelses- og arbejdsforhold.

I vurderingen indgår en række kriterier, herunder specielt:

• Tidsbegrænsningens længde. Jo kortere perioden er, jo mere sandsynligt er det, at der er tale om et midlertidigt arbejdssted.
• Årsagen til tidsbegrænsningen. Er der tale om en konkret opgave, der skal færdiggøres, eller er tidsbegrænsningen begrundet i andre arbejdsmæssige forhold?
• Muligheden for forlængelse af ansættelsesforholdet efter tidsbegrænsningens udløb.

[…]

C.A.7.1.5 Betingelse om overnatning og varighed

Det er en betingelse for, at lønmodtageren kan få godtgørelse eller fradrag efter LL § 9 A, at rejsen har en varighed på mindst 24 timer, og at han eller hun har overnattet. Lønmodtagere på éndagsrejse kan derfor ikke få udbetalt nogen form for skattefri rejsegodtgørelse eller få fradrag efter LL § 9 A.

C.A.7.2.2 Personer, som kan få skattefri rejsegodtgørelse

Bestyrelsesmedlemmer mv.

Både lønnede og ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, og lignende kan få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse efter samme principper og med samme beløb, som gælder for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til lønmodtagere. Det fremgår af LL § 9, stk. 4, 5. pkt. og LL § 9 A, stk. 9, 1. pkt.

I forhold til de lønnede bestyrelsesmedlemmer mv., er det dog en betingelse, at det vederlag, de får, er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, litra a.

C.A.7.4 Fradrag for udgifter til dobbelt husførelse

Regel

Som udgangspunkt er der ikke fradrag for udgifter til kost og logi, fordi det er typiske private udgifter, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Fradragsretten for merudgifter til dobbelt husførelse er derfor ikke en nødvendig følge af reglerne i SL § 6, litra a, og LL § 9, stk. 1.

Alligevel kan merudgifter til kost og logi i visse tilfælde have en så direkte forbindelse til indkomsterhvervelsen, at de er fradragsberettigede som driftsomkostninger efter SL § 6, litra a, og LL § 9, stk. 1.

Der er derfor fradrag for merudgifter til kost og logi, når der midlertidigt bliver opretholdt dobbelt husførelse på grund af erhvervsmæssige forhold. Det er dog en forudsætning, at afstanden mellem boligerne gør, at det ikke er muligt at rejse frem og tilbage dagligt. Der er ikke fradrag for en længere periode end 2 år, medmindre der er særlige omstændigheder.

Landsskatterettens afgørelse af 6. juli 2021 (j.nr. 20-0081300)

En forbundsformand, som havde fået stillet en bolig til rådighed af forbundet, var valgt for en periode på 2 år og havde fået genvalg af flere omgange. På grund af afstanden mellem sin sædvanlig bopæl og arbejdssted var det ikke muligt for formanden at overnatte på bopælen. Spørgsmålet var, om formanden skulle beskattes af fri bolig i en ny valgperiode på 2 år. Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at der var tale om et midlertidigt arbejdssted for formanden, og at dette ikke ændrede sig, selvom formanden måtte blive genvalgt for en yderligere fjerde periode:

"Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af [forbund]'s vedtægter, at der hvert 2. år foretages valg af formand. Hvervet som formand er derfor begrænset til 2 år ad gangen, hvorefter der kan ske genvalg. Klagerens mulighed for genvalg afhænger af et stemmeflertal, hvorfor en forlængelse af formandskabet ikke kan ske ved aftale eller lignende mellem parterne. Henset til den usikkerhed, der er forbundet med klagerens mulighed for genvalg, og de øvrige forhold, finder Landsskatteretten, at der for hver valgperiode er tale om et midlertidigt arbejdssted for klageren. Herved er der særligt henset til, at klagerens erhverv som formand er politisk forankret.

[…]

På baggrund af ovenstående skal klageren derfor ikke beskattes af værdien af den bolig, som [forbund] stiller til rådighed, da klageren anses for at være omfattet af rejsebegrebet. Dette gælder for hver valgperiode, såfremt formandskabet hviler på de samme vilkår og betingelser."