C-344/23 BIOR - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Sjette Afdeling)

5. september 2024

» Præjudiciel forelæggelse - toldunion - fælles toldtarif - forordning (EF) nr. 1186/2009 - fritagelse for importafgifter - artikel 46 - etiketter beregnet til mærkning af fisk - begrebet »videnskabeligt instrument eller apparat« - tarifering - kombineret nomenklatur - underposition 3926 90 92 og 3926 90 97 «

I sag C-344/23,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Augstaka tiesa (Senats) (øverste domstol, Letland) ved afgørelse af 30. maj 2023, indgået til Domstolen den 31. maj 2023, i sagen

Partikas drošibas, dzivnieku veselibas un vides zinatniskais instituts »BIOR«

mod

Valsts ienemumu dienests,

har

DOMSTOLEN (Sjette Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, T. von Danwitz, samt dommerne P.G. Xuereb og A. Kumin (refererende dommer),

generaladvokat: N. Emiliou

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

- Valsts ienemumu dienests ved generaldirektore I. Jaunzeme,

- Europa-Kommissionen ved M. Salyková og A. Sauka, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af dels artikel 46, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (EUT 2009, L 324, s. 23), dels toldunderposition 3926 90 92 og 3926 90 97 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1) - som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 254/2000 af 31. januar 2000 (EFT 2000, L 28, s. 16) (herefter »forordning nr. 2658/87«) - og som affattet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1925 af 12. oktober 2017 (EUT 2017, L 282, s. 1) (herefter »KN«).

2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem på den ene side Partikas drošibas, dzivnieku veselibas un vides zinatniskais instituts »BIOR« (det videnskabelige institut for fødevaresikkerhed, dyresundhed og miljø »BIOR«, Letland) (herefter »BIOR«) og på den anden side Valsts ienemumu dienests (skatte- og afgiftsmyndighed, Letland) vedrørende tariferingen af og dermed de af BIOR skyldige importafgifter for etiketter beregnet til mærkning af fisk.

Retsforskrifter

3 Det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS«) blev oprettet ved den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, der blev undertegnet i Bruxelles den 14. juni 1983 inden for rammerne af Verdenstoldorganisationen (WCO), og som sammen med ændringsprotokollen hertil af 24. juni 1986 blev godkendt på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 (EFT 1987, L 198, s. 1). De forklarende bemærkninger til HS udarbejdes af Verdenstoldorganisationen i overensstemmelse med denne konventions bestemmelser.

4 I henhold til den nævnte konventions artikel 3, stk. 1, litra a), forpligter hver af de kontraherende parter sig til at drage omsorg for, at dens toldnomenklatur og statistiske nomenklatur er i overensstemmelse med HS, for det første ved at anvende samtlige positioner og underpositioner i HS, uden tilføjelser eller ændringer, samt de dertil knyttede koder, for det andet ved at anvende de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende HS samt alle bestemmelser til de forskellige afsnit, kapitler og underpositioner uden at ændre omfanget heraf og for det tredje ved at følge nummerordenen i HS.

5 Punkt 3 i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende HS er affattet på følgende måde:

»Såfremt varer ved anvendelse af ovennævnte punkt 2 b) eller af andre årsager kan henføres under to eller flere positioner, afgøres tariferingen efter følgende regler:

a) Den position, der har den mest specificerede varebeskrivelse, skal foretrækkes for positioner med en mere almindelig varebeskrivelse. Såfremt to eller flere positioner hver for sig kun nævner en del af de materialer, som indgår i blandinger eller sammensatte varer, eller en del af varer i sæt til detailsalg, betragtes disse positioner som lige specificerede for disse varer, selv om en af dem giver en mere fuldstændig eller præcis beskrivelse af varerne.

b) Når den foran under a) nævnte regel ikke kan anvendes ved tariferingen af blandinger eller sammensatte varer, bestående af forskellige materialer eller forskellige bestanddele, eller af varer i sæt til detailsalg, tariferes de pågældende varer, som om de bestod af det materiale eller den bestanddel, der er karaktergivende, for så vidt udøvelsen af et skøn herover forekommer mulig.

c) Når hverken den foran under a) eller den foran under b) angivne regel kan anvendes ved tariferingen, henføres varen under den position, som har det højeste nummer blandt de positioner, der i lige grad kan komme i betragtning.«

6 De forklarende bemærkninger til punkt 3, litra b), i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende HS har følgende ordlyd:

»VI) Den anden fremgangsmåde kommer kun til anvendelse på:

1) blandinger

2) sammensatte varer bestående af forskellige materialer

3) sammensatte varer bestående af forskellige bestanddele

[...]

VIII) Den karaktergivende faktor varierer efter varernes art. Den kan f.eks. bestemmes af materialet eller bestanddelenes omfang, mængde, vægt eller værdi, eller af den betydning, som et af materialerne har for varens anvendelse.

[...]«

7 De forklarende bemærkninger vedrørende pos. 3926 90 i HS er sålydende:

»Denne position omfatter varer af plast (som defineret i bestemmelse 1 til dette kapitel), som ikke er nævnt eller specificeret andetsteds, eller af andre materialer henhørende under pos. 3901-3914. [...]«

8 Således som det fremgår af artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 2658/87, regulerer KN, der opstilles af Europa-Kommissionen, tariferingen af de varer, som indføres i Den Europæiske Union. Denne nomenklatur gengiver HS’ sekscifrede positioner og underpositioner, idet alene det syvende og ottende ciffer er underopdelinger, der er specifikke for den nævnte nomenklatur.

9 I henhold til artikel 12, stk. 1, i forordning nr. 2658/87 vedtager Kommissionen hvert år en forordning indeholdende en fuldstændig udgave af KN sammen med toldsatserne, jf. forordningens artikel 1, således som denne nomenklatur følger af de foranstaltninger, der er vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union eller Kommissionen. Nævnte forordning offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende senest den 31. oktober, og den anvendes fra den 1. januar det følgende år.

10 De almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende KN, som er indeholdt i del I, afsnit I, afdeling A, i KN, er affattet således:

»Tariferingen af varer i [KN] sker efter følgende regler:

1. Overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler tjener alene til orientering; tariferingen skal ske med hjemmel i positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser samt, for så vidt det ikke strider mod de nævnte tekster og bestemmelser, efter nedenstående regler.

2. a) Når en bestemt vare nævnes i en positionstekst, omfatter positionen også ukomplette eller ufærdige varer af den omhandlede art, for så vidt de fremtræder som i det væsentlige komplette eller færdige varer. Positionen omfatter endvidere varer af den pågældende art (herunder ukomplette eller ufærdige varer, som efter denne bestemmelse tariferes som komplette eller færdige varer), når de foreligger i adskilt eller ikke samlet stand.

b) Når et bestemt materiale nævnes i en positionstekst, henhører materialet under positionen såvel i ren tilstand som blandet med eller i forbindelse med andre materialer. Når varer fremstillet af et bestemt materiale nævnes, tages der herved sigte på varer fremstillet såvel helt som delvis af det pågældende materiale. Den nærmere fremgangsmåde ved tariferingen af blandinger og af sammensatte varer er angivet i punkt 3 nedenfor.

3. Såfremt varer ved anvendelse af ovennævnte punkt 2 b) eller af andre årsager kan henføres under to eller flere positioner, afgøres tariferingen efter følgende regler:

[...]

6. Tariferingen af varer i underpositionerne inden for en position skal ske med hjemmel i underpositionsteksterne og de dertil hørende bestemmelser samt - med de fornødne tillempninger - efter ovennævnte bestemmelser, idet kun underpositioner på samme niveau er sammenlignelige. For denne bestemmelse gælder, at også relevante afsnits- og kapitelbestemmelser finder anvendelse, medmindre andet følger af sammenhængen.«

11 KN’s del II, der har overskriften »Toldtariffen«, indeholder afsnit VII med overskriften »Plast og varer deraf; gummi og varer deraf«. Kapitel 39, der er indeholdt i dette afsnit, har overskriften »Plast og varer deraf«.

12 Bestemmelse 1 til nævnte kapitel 39 har følgende ordlyd:

»Betegnelsen »plast« omfatter overalt i [KN] de under pos. 3901-3914 hørende materialer, der kan eller har kunnet formes, enten på polymerisationstidspunktet eller på et senere tidspunkt, under ydre påvirkning (almindeligvis varme og tryk, eventuelt med anvendelse af et opløsnings- eller blødgøringsmiddel) ved støbning, ekstrudering, valsning eller andre processer til former, som de bevarer, når denne ydre påvirkning er ophørt.

Betegnelsen »plast« omfatter overalt i [KN] også vulkanfiber. Udtrykket omfatter imidlertid ikke materialer, der betragtes som tekstilmaterialer henhørende under afsnit XI.«

13 Nævnte kapitel 39 omfatter følgende positioner og underpositioner i KN:

»KN-kode	Varebeskrivelse	Bunden toldsats (%)	Supplerende enhed
[...]
3926	Andre varer af plast samt varer af andre materialer henhørende under pos. 3901-3914
[...]
3926 90	- Andre varer
[...]
	- - Andre varer
3926 90 92	- - - Fremstillet af folie	6,5	—
3926 90 97	- - - I andre tilfælde	6,5 [...]	—«

Forordning nr. 1798/75

14 Artikel 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 1798/75 af 10. juli 1975 om fritagelse for told efter den fælles toldtarif ved indførsel af uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt materiale (EFT 1975, L 184, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 1027/79 af 8. maj 1979 (EFT 1979, L 134, s. 1) (herefter »forordning nr. 1798/75«), fastsatte:

»1. De videnskabelige instrumenter og apparater, som ikke omfattes af artikel 2, og som udelukkende indføres i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, kan fritages for told efter den fælles toldtarif, såfremt:

a) de er bestemt til:

- enten offentlige eller almennyttige institutioner, der væsentligst beskæftiger sig med undervisning eller videnskabelig forskning, samt tjenestegrene, der henhører under en offentlig eller almennyttig institution, og som væsentligst beskæftiger sig med undervisning eller videnskabelig forskning, eller

- private videnskabelige institutioner, hvis hovedformål er undervisning eller videnskabelig forskning, og som af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne er godkendt som berettigede til toldfri indførsel af sådanne instrumenter eller apparater,

og såfremt:

b) instrumenter eller apparater af tilsvarende videnskabelig værdi ikke samtidig fremstilles i Fællesskabet.

[...]

3. Ved anvendelsen af denne artikel gælder følgende:

- ved videnskabeligt instrument eller apparat forstås apparater eller instrumenter, som i kraft af deres objektive tekniske kendetegn og de resultater, de gør det muligt at opnå, udelukkende eller hovedsageligt er egnede til brug ved videnskabeligt arbejde[…]

[...]«

Forordning nr. 1186/2009

15 Anden og tredje betragtning til forordning nr. 1186/2009 er sålydende:

»(2) Medmindre der foreligger særlige undtagelser i overensstemmelse med traktaten, skal alle varer, der indføres til Fællesskabet, pålægges told efter den fælles toldtarif. [...]

(3) En sådan beskatning er unødvendig under visse klart afgrænsede forhold, hvor der på grund af de særlige omstændigheder, hvorunder varerne indføres, ikke er behov for at anvende de sædvanlige foranstaltninger til beskyttelse af økonomien.«

16 Forordningens artikel 1 er affattet på følgende måde:

»Ved denne forordning fastlægges de tilfælde, hvor der på grund af særlige omstændigheder indrømmes fritagelse for importafgifter, eksportafgifter og foranstaltninger vedtaget på grundlag af [...] artikel 133 [EF], når varer enten bringes i fri omsætning eller udføres fra Fællesskabets toldområde.«

17 Den nævnte forordnings kapitel XI, der har overskriften »Uddannelsesmæssigt, videnskabeligt og kulturelt materiale samt videnskabelige instrumenter og apparater«, omfatter forordningens artikel 42-52.

18 Forordningens artikel 43 har følgende ordlyd:

»For det i bilag II anførte uddannelsesmæssige, videnskabelige og kulturelle materiale indrømmes der fritagelse for importafgifter, når det er beregnet til

a) offentlige eller almennyttige institutioner og organisationer af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel art, eller

b) institutioner eller organisationer, der hører til de kategorier, som er anført ud for de enkelte materialer i kolonne 3 i bilag II, for så vidt de af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne er godkendt til at modtage sådanne materialer importafgiftsfrit.«

19 Artikel 44 i forordning nr. 1186/2009 bestemmer:

»1. Med forbehold af artikel 45-49 indrømmes der fritagelse for importafgifter for videnskabelige instrumenter og apparater, der ikke er omfattet af artikel 43, og som udelukkende indføres i ikke-erhvervsmæssigt øjemed.

2. Fritagelse i henhold til stk. 1 indrømmes kun for så vidt angår videnskabelige instrumenter og apparater, der er beregnet til:

a) offentlige eller almennyttige institutioner, der hovedsagelig beskæftiger sig med undervisning eller videnskabelig forskning, samt tjenestegrene, der henhører under en offentlig eller almennyttig institution, og som hovedsagelig beskæftiger sig med undervisning eller videnskabelig forskning, eller

b) private institutioner, der hovedsagelig beskæftiger sig med undervisning eller videnskabelig forskning, og som af de kompetente myndigheder i medlemsstaterne er godkendt til at modtage sådanne materialer afgiftsfrit.«

20 Forordningens artikel 46, litra a), er sålydende:

»I artikel 44 og 45 forstås ved:

a) »videnskabeligt instrument eller apparat«: instrumenter eller apparater, som i kraft af deres objektive tekniske kendetegn og de resultater, de gør det muligt at opnå, udelukkende eller hovedsagelig er egnede til brug ved videnskabeligt arbejde

[...]«

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1225/2011

21 Artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1225/2011 af 28. november 2011 til artikel 42[-]52 og artikel 57 og 58 i [forordning nr. 1186/2009] (EUT 2011, L 314, s. 20) er indeholdt i denne gennemførelsesforordnings kapitel IV med overskriften »Særlige bestemmelser vedrørende importafgiftsfritagelse for videnskabelige instrumenter og apparater i henhold til artikel 44 og 46 i forordning [...] nr. 1186/2009«. Artiklen fastsætter:

»I forbindelse med artikel 46, [litra] a), i forordning [...] nr. 1186/2009 forstås ved et videnskabeligt instruments eller apparats »objektive tekniske kendetegn« sådanne, der som følge af konstruktionen af det pågældende instrument eller apparat eller af tilpasninger af instrumentet eller apparatet i forhold til et standardinstrument eller -apparat gør det muligt at opnå en ydelse af højere kvalitet end normalt krævet ved erhvervsmæssig brug.

Er det på grundlag af disse objektive tekniske kendetegn ikke muligt klart at afgøre, om et instrument eller apparat skal anses [for] et videnskabeligt instrument eller apparat, undersøges det, til hvilket formål instrumentet eller apparatet, for hvilket der anmodes om afgiftsfri indførsel, skal anvendes. Viser denne undersøgelse, at det pågældende instrument eller apparat anvendes til videnskabelige formål, anses det for at være af videnskabelig karakter.«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

22 BIOR, som er sagsøgeren i hovedsagen, indførte etiketter af typen »T-bar tag«, »streamer tag«, »Standard anchor t-bar tag« og »tagging applicators«, dvs. etiketter, der er dækket af plast eller fremstillet af en polyethylenstang, og som er beregnet til at blive fastgjort til levende fisk med henblik på at observere disses migration og vækst inden for rammerne af videnskabelig forskning (herefter »de omhandlede etiketter«).

23 I juni 2018 angav BIOR, at de omhandlede etiketter henhørte under underposition 3926 90 92 i KN som »[a]ndre varer af plast samt varer af andre materialer henhørende under pos. 3901-3914«, der er »[f]remstillet af folie«. BIOR gjorde gældende, at de nævnte etiketter var »videnskabelige instrumenter eller apparater«, der udelukkende blev indført i ikke-erhvervsmæssigt øjemed. På baggrund af denne tarifering blev etiketterne fritaget for told.

24 Ved afgørelse af 20. november 2018 tariferede skatte- og afgiftsmyndigheden de omhandlede etiketter i underposition 3926 90 97 i KN som »[a]ndre varer af plast samt varer af andre materialer henhørende under pos. 3901-3914«, der ikke er »[f]remstillet af folie«, hvilke pålægges en toldsats på 6,5%, med den begrundelse, at disse etiketter ikke kunne anses for at være »videnskabelig[e] [...] instrumenter eller apparater« som omhandlet i artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009, idet etiketterne var beregnet til den mærkning af genstanden for den videnskabelige undersøgelse, der gjorde det muligt at indsamle de for forskningen nødvendige oplysninger, men ikke gjorde det muligt at udføre specifikke operationer, som sædvanligvis udføres ved hjælp af instrumenter. Ved denne afgørelse pålagde den nævnte myndighed derfor BIOR at betale told på 612,20 EUR og merværdiafgift (moms) på 128,56 EUR samt morarenter.

25 BIOR anlagde sag med påstand om annullation af denne afgørelse med henblik på at opnå fritagelse for importafgifter på de omhandlede etiketter. Ved dom af 18. september 2020 annullerede Administrativa apgabaltiesa (appeldomstol i forvaltningsretlige sager, Letland), der traf afgørelse som appelinstans, den nævnte afgørelse og gav medhold i denne fritagelse. Den nævnte domstol fastslog, at disse etiketter kunne anses for at være »videnskabelige instrumenter« som omhandlet i artikel 44 og artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009, idet de udelukkende blev anvendt til videnskabelige formål og ikke til kommercielle formål.

26 Skatte- og afgiftsmyndigheden har iværksat kassationsappel til prøvelse af den nævnte dom ved Augstaka tiesa (Senats) (øverste domstol, Letland), som er den forelæggende ret, idet myndigheden har gjort gældende, at Administrativa apgabaltiesa (appeldomstol i forvaltningsretlige sager) anlagde en urigtig fortolkning af rækkevidden af fritagelsen for importafgifter i henhold til artikel 44 i forordning nr. 1186/2009, sammenholdt med forordningens artikel 46, litra a), eftersom de omhandlede etiketter udelukkende er af informativ karakter og ikke kan anses for »instrumenter« i disse bestemmelsers forstand. I øvrigt skal denne fritagelse i overensstemmelse med Domstolens praksis fortolkes strengt.

27 BIOR har gjort gældende, at det uden mærkning af fiskene hverken er muligt for forskerne at undersøge disse dyrs migrationstendenser, at fastslå deres overlevelsesrate eller at undersøge deres vækst, hvorfor de omhandlede etiketter skal anses for at være »instrumenter«, der er beregnet til mærkning af videnskabelige forskningsgenstande, som i kraft af deres objektive tekniske kendetegn og de resultater, som de gør det muligt at opnå, udelukkende eller hovedsagelig er egnede til brug ved videnskabeligt arbejde. BIOR har desuden gjort gældende, at etiketterne udelukkende blev indført til ikke-erhvervsmæssige formål, hvilket ikke bestrides af skatte- og afgiftsmyndigheden.

28 Den forelæggende ret har anført, at BIOR og skatte- og afgiftsmyndigheden er uenige om, hvorvidt de omhandlede etiketter skal tariferes i underposition 3926 90 92 eller 3926 90 97 i KN. Den nævnte ret har imidlertid præciseret, at dette spørgsmål er af sekundær betydning, eftersom disse to underpositioner er omfattet af den samme toldsats. Det afgørende punkt er, om disse etiketter er omfattet af begrebet »videnskabeligt instrument eller apparat« som omhandlet i artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009, hvilket begreb endnu ikke er blevet fortolket af Domstolen.

29 Den forelæggende ret har imidlertid anført, at Domstolen har fortolket dette begreb i sammenhæng med forordning nr. 1798/75, der til forskel fra artikel 44 i forordning nr. 1186/2009 fastsatte en yderligere betingelse for fritagelse for importafgifter, nemlig at instrumenter og apparater af tilsvarende videnskabelig værdi ikke blev fremstillet i Fællesskabet.

30 Indledningsvis har den forelæggende ret gjort gældende, at det af den retspraksis, der følger af dom af 26. juni 1986, Nicolet Instrument (203/85, EU:C:1986:269, præmis 21), fremgår, at der ved et instruments »objektive tekniske kendetegn« forstås kendetegn, der som følge af konstruktionen af det pågældende instrument eller af tilpasninger af instrumentet i forhold til et standardinstrument gør det muligt ved hjælp af dette instrument at opnå større præstationer end dem, der normalt kræves ved en industriel eller erhvervsmæssig brug.

31 Dernæst fremgår det af den retspraksis, der følger af dom af 2. februar 1978, Universiteitskliniek (72/77, EU:C:1978:21, præmis 15), af 29. januar 1985, Gesamthochschule Duisburg (234/83, EU:C:1985:30, præmis 27), og af 21. januar 1987, Control Data Belgium mod Kommissionen (13/84, EU:C:1987:16, præmis 16), at det kriterium, hvorefter det pågældende instrument eller apparat - for at kunne anses for at være et »videnskabeligt instrument eller apparat« - »udelukkende eller hovedsagelig [skal være] egne[t]« til brug ved videnskabeligt arbejde i kraft af sine objektive tekniske egenskaber og de resultater, som det gør det muligt at opnå, alene indebærer, at dette instrument primært skal være egnet til videnskabeligt arbejde, uden at den omstændighed, at instrumentet også, om end sekundært, kan være egnet til andre formål såsom anvendelse i industrien, udgør en udelukkelsesgrund.

32 Endelig fremgår det af den retspraksis, der følger af dom af 10. januar 1983, Gesamthochschule Essen (300/82, EU:C:1983:324, præmis 15), og af 26. januar 1984, Ludwig-Maximilians-Universität München (45/83, EU:C:1984:31, præmis 11, 12 og 14), at en genstand, der efter selve sin art ikke er et undersøgelsesredskab, men et redskab til gennemførelse af videnskabelig forskning, ikke kan være omfattet af begrebet »videnskabeligt instrument eller apparat«, hvorimod udstyr, der i henhold til sin egen tekniske udformning og funktionsmåde selv tjener direkte som videnskabeligt forskningsværktøj, kan være omfattet af dette begreb.

33 Spørgsmålet er imidlertid, om den retspraksis, hvortil der er blevet henvist i nærværende doms præmis 30-32, finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. Herom har den forelæggende ret anført, at det af Domstolens faste praksis fremgår, at den formulering, der er anvendt i en af sprogversionerne af en EU-retlig bestemmelse, ikke kan tjene som eneste grundlag for bestemmelsens fortolkning eller tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner, idet disse bestemmelser skal fortolkes og anvendes ensartet i lyset af de forskellige sprogversioner, der er udfærdiget på alle EU-sprog.

34 I denne henseende har den forelæggende ret anført, at ordene »apparat« og »instrument« efter deres normale betydning i sædvanlig sprogbrug har forskellige betydninger på tysk, engelsk, fransk og lettisk. Hvad for det første angår ordet »apparat« opstår således spørgsmålet, om det skal defineres som værende en teknisk anordning, et værktøj eller udstyr, der opfylder en funktion, eller snarere som en samling af tekniske komponenter, værktøj eller udstyrsdele, der opfylder en sådan funktion. For det andet kan ordet »instrument« fortolkes enten bredt som et redskab eller et middel, der kan anvendes til at udføre et konkret arbejde eller en konkret opgave, eller indskrænkende ved at opstille et yderligere krav om, at dette værktøj eller middel skal anvendes til at udføre konkrete operationer, som sædvanligvis udføres med instrumenter.

35 På denne baggrund har Augstaka tiesa (Senats) (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Skal udtrykket »videnskabeligt instrument eller apparat« som omhandlet i artikel 46, litra a), i [forordning nr. 1186/2009] fortolkes således, at det kan omfatte objekter, som ifølge selve deres tekniske struktur og funktionsmåde i sig selv direkte tjener som redskab i den videnskabelige forskning?

2) Skal [KN] fortolkes således, at underposition [3926 90 92] i [KN] kan omfatte plastikmarkører til fisk?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første spørgsmål

36 Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009 skal fortolkes således, at etiketter, der er dækket af plast eller fremstillet af en polyethylenstang, og som i henhold til deres egen tekniske udformning og funktionsmåde som sådan tjener som videnskabeligt forskningsværktøj, for så vidt som de fastgøres til levende fisk med henblik på at observere disses migration og vækst, er omfattet af begrebet »instrumenter« eller »apparater«, der kan anses for »videnskabelige« i denne bestemmelses forstand.

37 Det fremgår af artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009, at »instrumenter eller apparater« kan anses for værende »videnskabelige«, når de »i kraft af deres objektive tekniske kendetegn og de resultater, de gør det muligt at opnå, udelukkende eller hovedsagelig er egnede til brug ved videnskabeligt arbejde«.

38 For det første skal det undersøges, om de omhandlede etiketter kan anses for »instrumenter« eller »apparater« i den nævnte bestemmelses forstand.

39 I denne forbindelse skal det fastslås, at hverken forordning nr. 1186/2009 eller gennemførelsesforordning nr. 1225/2011 indeholder en definition af begrebet »instrument« eller af begrebet »apparat« eller i denne henseende henviser til national ret.

40 Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af de udtryk, som ikke er defineret i EU-retten, og med hensyn til hvilke der ikke i EU-retten er foretaget en henvisning til medlemsstaternes ret, skal ske efter deres normale betydning i sædvanlig sprogbrug, idet der skal tages hensyn til den sammenhæng, hvori de anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som de udgør en del af (jf. i denne retning dom af 5.5.2022, DSR - Montagem e Manutenção de Ascensores e Escadas Rolantes, C-218/21, EU:C:2022:355, præmis 29, og af 22.2.2024, Randstad Empleo m.fl., C-649/22, EU:C:2024:156, præmis 41 og den deri nævnte retspraksis).

41 I det foreliggende tilfælde skal begrebet »apparat« efter dets normale betydning i sædvanlig sprogbrug for det første forstås som værende en samling af dele, der er bestemt til at fungere sammen, eller en sammensætning af tekniske elementer, der er organiseret i en mere fuldstændig sammensætning end et værktøj, og som har en funktion. Henset til det, der fremgår af forelæggelsesafgørelsen, kan de omhandlede etiketter ikke anses for at udgøre en sådan samling af dele eller en sådan sammensætning af tekniske elementer, hvorfor de ikke kan være omfattet af det nævnte begreb.

42 For det andet betegner begrebet »instrument« efter dets normale betydning i sædvanlig sprogbrug et værktøj eller en fremstillet genstand, der gør det muligt at udføre en operation eller et arbejde. Dette begreb er således tilstrækkeligt bredt til at kunne omfatte de omhandlede etiketter, der ifølge de oplysninger, som den forelæggende ret har fremlagt, er fremstillet værktøj eller genstande, der anvendes til mærkning af levende fisk.

43 Hvad angår den sammenhæng, hvori begrebet »instrument« indgår i den lovgivning, som det er en del af, skal det bemærkes, at artikel 44, stk. 1, i forordning nr. 1186/2009 fritager »videnskabelige instrumenter«, der udelukkende indføres i ikke-erhvervsmæssigt øjemed, for importafgifter.

44 Det fremgår af fast retspraksis på momsområdet, der også finder anvendelse på toldområdet, at de udtryk, som er anvendt til at beskrive fritagelserne, skal fortolkes strengt, da disse fritagelser er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver levering af varer eller tjenesteydelser, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person (dom af 19.7.2012, Lietuvos geležinkeliai, C-250/11, EU:C:2012:496, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).

45 I denne henseende - og i modsætning til det, som Kommissionen har gjort gældende i sit skriftlige indlæg - kan den omstændighed, at ordet »any« optræder før ordet »instrument« i den engelske version af artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009, ikke understøtte en bred fortolkning af begrebet »instrument«. Andre sprogversioner af denne bestemmelse - bl.a. versionerne på tysk og fransk, der henholdsvis henviser til »diejenigen Instrumente« og »un instrument« - indeholder således ikke noget ord, som svarer til »any«. Det følger af fast retspraksis, at den formulering, som er anvendt i én af sprogversionerne af en EU-retlig bestemmelse, ikke kan tjene som eneste grundlag for bestemmelsens fortolkning eller tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner. EU-retlige bestemmelser skal nemlig fortolkes og anvendes ensartet i lyset af de versioner, der er udfærdiget på alle Unionens sprog. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af en EU-retsakt skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er en del af (dom af 21.3.2024, Cobult, C-76/23, EU:C:2024:253, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

46 Domstolen har imidlertid allerede fastslået, at begrebet »videnskabelige instrumenter« som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1798/75 skal fortolkes således, at det omfatter udstyr, der ikke anvendes som en genstand, men som et redskab til videnskabelig forskning, dvs. når forskningen udføres ved hjælp af dette udstyr, således at udstyrets rolle i forskningsprocessen ikke er rent passiv (jf. i denne retning dom af 10.11.1983, Gesamthochschule Essen, 300/82, EU:C:1983:324, præmis 15, og af 26.1.1984, Ludwig-Maximilians-Universität München, 45/83, EU:C:1984:31, præmis 11).

47 Bortset fra den i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1798/75 fastsatte supplerende betingelse for fritagelse, hvorefter »instrumenter eller apparater af tilsvarende videnskabelig værdi ikke [blev fremstillet] i Fællesskabet«, og som ikke længere er indeholdt i artikel 44, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1186/2009 - hvilken betingelse ikke er afgørende ved vurderingen af begrebet »videnskabeligt instrument« - er sidstnævnte bestemmelses ordlyd i det væsentlige identisk med ordlyden af nævnte artikel 3, stk. 1. Det skal desuden fastslås, at det nævnte begreb er defineret på nøjagtig samme måde i artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 1798/75 og i artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009. Det skal derfor lægges til grund, at den retspraksis, der vedrører fortolkningen af det nævnte begreb i sammenhæng med forordning nr. 1798/75, og hvortil der er blevet henvist i den foregående præmis, er relevant med henblik på definitionen af det samme begreb som omhandlet i forordning nr. 1186/2009.

48 Det skal således fastslås, at udtrykket »instrument«, når det skal kvalificeres som »videnskabeligt«, kan forstås således, at det ikke blot omfatter redskaber og genstande, der er fremstillet med henblik på at udføre en bestemt aktivitet, men også udstyr, der i henhold til sin egen tekniske udformning og funktionsmåde skal tjene som videnskabeligt forskningsværktøj, således som det synes at være tilfældet med de omhandlede etiketter, der fastgøres til levende fisk med henblik på at observere disses migration og vækst.

49 I øvrigt er såvel den sammenhæng, hvori udtrykket »instrument« indgår i forordning nr. 1186/2009, gennemførelsesforordning nr. 1225/2011 og KN, som de formål, der forfølges med disse lovgivninger, lidet fyldestgørende med henblik på at fastlægge betydningen af dette udtryk.

50 Henset til det ovenstående skal det med forbehold for den efterprøvelse, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, fastslås, at de omhandlede etiketter er omfattet af begrebet »instrument« som omhandlet i artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009.

51 For det andet skal de nævnte etiketter - for at kunne anses for »videnskabelige [...] instrumenter« som omhandlet i artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009 - i kraft af deres objektive tekniske kendetegn og de resultater, som de gør det muligt at opnå, udelukkende eller hovedsagelig være egnede til brug ved videnskabeligt arbejde.

52 Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt de omhandlede etiketter frembyder »objektive tekniske kendetegn« i den nævnte bestemmelses forstand, der gør dem egnede til brug ved videnskabeligt arbejde, skal det bemærkes, at et videnskabeligt instruments »objektive tekniske kendetegn« i medfør af artikel 5, stk. 1, i gennemførelsesforordning nr. 1225/2011 er defineret som »sådanne, der som følge af konstruktionen af det pågældende instrument [...] eller af tilpasninger af instrumentet [...] i forhold til et standardinstrument [...] gør det muligt at opnå en ydelse af højere kvalitet end normalt krævet ved erhvervsmæssig brug«.

53 I det foreliggende tilfælde er der tale om etiketter, der er dækket af plast eller fremstillet af en polyethylenstang, og som fastgøres til fisk med henblik på at observere disses migration og vækst i forbindelse med videnskabelig forskning. Selv om det er korrekt, at sådanne etiketter - henset til det, der fremgår af forelæggelsesafgørelsen - forekommer egnede til at blive anvendt til videnskabelige formål, må det imidlertid fastslås, at det ikke fremgår, at de frembyder kendetegn, der som følge af etiketternes konstruktion eller tilpasning gør det muligt ved hjælp af disse etiketter at opnå ydelser af høj kvalitet, der overstiger dem, som normalt kræves ved industriel eller kommerciel brug. Som Kommissionen i det væsentlige har anført i sit skriftlige indlæg, synes etiketter som de omhandlede etiketter nemlig ligeledes at kunne finde en passende brug til industrielle eller kommercielle formål i forbindelse med akvakultur eller sportsfiskeri.

54 Selv om et instrument, der anvendes til videnskabelige formål, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i gennemførelsesforordning nr. 1225/2011 ganske vist anses for at være af videnskabelig karakter, må det fastslås, at denne formodning kun finder anvendelse, når det på grundlag af det pågældende instruments objektive tekniske kendetegn ikke er muligt klart at afgøre, om instrumentet skal anses for at være et »videnskabeligt instrument«. Henset til det, der fremgår af den foregående præmis, synes det i det foreliggende tilfælde muligt klart at fastslå, at de omhandlede etiketter ikke frembyder sådanne »objektive tekniske kendetegn«, der gør dem egnede til brug ved videnskabeligt arbejde.

55 Med forbehold for den efterprøvelse, som det påhviler den forelæggende ret at foretage, frembyder de omhandlede etiketter derfor ikke nogen »objektive tekniske kendetegn« som omhandlet i artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009, sammenholdt med artikel 5 i gennemførelsesforordning nr. 1225/2011, der gør dem egnede til brug ved videnskabeligt arbejde.

56 Selv hvis det antages, at de omhandlede etiketter frembyder sådanne »objektive tekniske kendetegn«, synes disse etiketter under alle omstændigheder ikke i kraft af deres objektive tekniske kendetegn og de resultater, som de gør det muligt at opnå, »udelukkende eller hovedsagelig [at være] egnede til brug ved videnskabeligt arbejde« som omhandlet i artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009. Det skal nemlig bemærkes, at dette krav indebærer, at det skal undersøges, om det pågældende instrument primært er egnet til videnskabeligt arbejde, dvs. erhvervelse og uddybning af videnskabelig viden, og kravet udelukker ikke muligheden for, at instrumentet også, om end sekundært, kan være egnet til andre formål såsom industriel eller kommerciel brug (jf. analogt dom af 29.1.1985, Gesamthochschule Duisburg, 234/83, EU:C:1985:30, præmis 27, og af 21.1.1987, Control Data Belgium mod Kommissionen, 13/84, EU:C:1987:16, præmis 16).

57 Henset til det, der fremgår af nærværende doms præmis 53, må det fastslås, at de omhandlede etiketter ikke synes at være mere egnede til brug ved videnskabeligt arbejde end til andre formål, bl.a. til industrielle eller kommercielle formål. Med forbehold også her for den efterprøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage, er disse etiketter derfor ikke i kraft af deres objektive tekniske kendetegn - såfremt de anses for godtgjort - og de resultater, som de gør det muligt at opnå, »udelukkende eller hovedsagelig [...] egnede til brug ved videnskabeligt arbejde« som omhandlet i artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009.

58 Følgelig må det med forbehold af den forelæggende rets efterprøvelse fastslås - således som Kommissionen og skatte- og afgiftsmyndigheden har gjort det - at de omhandlede etiketter ikke er omfattet af begrebet »videnskabeligt instrument« som omhandlet i artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009.

59 Denne konstatering bekræftes såvel af den retspraksis, hvortil der er blevet henvist i nærværende doms præmis 44, og hvorefter de udtryk, der anvendes til at betegne fritagelser for importafgifter, skal fortolkes strengt, som af artikel 1 i forordning nr. 1186/2009, sammenholdt med anden og tredje betragtning til denne forordning, hvorefter fritagelse for importafgifter kun er berettiget, »hvor der på grund af de særlige omstændigheder, hvorunder varerne indføres, ikke er behov for at anvende de sædvanlige foranstaltninger til beskyttelse af økonomien«.

60 Det følger af det ovenstående, at det første spørgsmål skal besvares med, at artikel 46, litra a), i forordning nr. 1186/2009 skal fortolkes således, at etiketter, der er dækket af plast eller fremstillet af en polyethylenstang, og som i henhold til deres egen tekniske udformning og funktionsmåde som sådan tjener som videnskabeligt forskningsværktøj, for så vidt som de fastgøres til levende fisk med henblik på at observere disses migration og vækst, ikke er omfattet af begrebet »videnskabeligt instrument« i denne bestemmelses forstand.

Det andet spørgsmål

61 Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om KN skal fortolkes således, at etiketter, der er dækket af plast eller består af en polyethylenstang, og som fastgøres til levende fisk med henblik på videnskabelig forskning, henhører under underposition 3926 90 92 i KN, eller om sådanne etiketter henhører under denne nomenklaturs underposition 3926 90 97.

62 Det skal indledningsvis fastslås, således som den forelæggende ret og Kommissionen har anført, at dette spørgsmål er af sekundær betydning for afgørelsen af tvisten i hovedsagen, eftersom den toldsats, der finder anvendelse på varer henhørende under hver af disse to underpositioner, er identisk, nemlig 6,5%.

63 Det kan imidlertid ikke udelukkes, at den forelæggende ret skal tage stilling til, om skatte- og afgiftsmyndigheden har foretaget en korrekt tarifering af de omhandlede etiketter, selv om dette ikke har nogen indvirkning på den toldsats, der skal finde anvendelse.

64 Dernæst skal det bemærkes, at når Domstolen er forelagt en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende tarifering, er dens opgave i højere grad at oplyse de nationale retter om de kriterier, ved anvendelse af hvilke disse retter er i stand til at tarifere de pågældende varer korrekt i KN, end selv at foretage denne tarifering. Den kvalificering af de omhandlede varer, der foretages med henblik på deres tarifering, følger nemlig af en ren konstatering af faktiske omstændigheder, som det ikke tilkommer Domstolen at foretage under en præjudiciel sag (dom af 27.4.2023, X og Inspecteur van de Belastingdienst Douane, C-107/22, EU:C:2023:346, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis).

65 Det fremgår i øvrigt af almindelig tariferingsbestemmelse 1 vedrørende KN, at tariferingen af varer i KN skal ske i henhold til positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser, idet overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler alene tjener til orientering. Hensynet til retssikkerheden og kontrolmulighederne kræver, at det afgørende kriterium for varers tarifering i almindelighed skal søges i deres objektive karakteristika og egenskaber, således som disse fremgår af ordlyden af positionen i den nævnte nomenklatur og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser (dom af 27.4.2023, X og Inspecteur van de Belastingdienst Douane, C-107/22, EU:C:2023:346, præmis 18 og den deri nævnte retspraksis).

66 Endvidere har Domstolen gentagne gange fastslået, at de forklarende bemærkninger til dels HS, dels KN, på trods af at de ikke har nogen bindende virkning, udgør et vigtigt hjælpemiddel til at sikre en ensartet anvendelse af den fælles toldtarif, hvorfor de som sådan kan betragtes som gyldige bidrag til dens fortolkning (dom af 27.4.2023, X og Inspecteur van de Belastingdienst Douane, C-107/22, EU:C:2023:346, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).

67 Det følger af ordlyden af pos. 3926 i KN, at denne position omfatter »[a]ndre varer af plast samt varer af andre materialer henhørende under pos. 3901-3914«.

68 I øvrigt er begrebet »plast« i bestemmelse 1 til kapitel 39 i KN defineret som omfattende bl.a. »de under pos. 3901-3914 hørende materialer, der kan eller har kunnet formes, enten på polymerisationstidspunktet eller på et senere tidspunkt, under ydre påvirkning (almindeligvis varme og tryk, eventuelt med anvendelse af et opløsnings- eller blødgøringsmiddel) ved støbning, ekstrudering, valsning eller andre processer til former, som de bevarer, når denne ydre påvirkning er ophørt«.

69 Forelæggelsesafgørelsen indeholder ingen oplysninger, der rejser tvivl om, at de omhandlede etiketter skal tariferes i pos. 3926 i KN, som defineret i bestemmelse 1 til kapitel 39 i KN.

70 Når dette er sagt, påhviler det den forelæggende ret at efterprøve, om etiketterne af typen »streamer tag«, således som Kommissionen har gjort gældende i sit skriftlige indlæg, ud over en polyethylenstrimmel indeholder en metalspids, der tjener til at fastgøre etiketterne på fiskene. Hvis dette er tilfældet, skal tariferingen af disse etiketter nemlig foretages i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 3 vedrørende KN.

71 I denne henseende fremgår det af litra a) i almindelig tariferingsbestemmelse 3 vedrørende KN, at den position, der har den mest specificerede varebeskrivelse, skal foretrækkes for positioner med en mere almindelig varebeskrivelse. Såfremt to eller flere positioner hver for sig kun nævner en del af de materialer, som indgår i blandinger eller sammensatte varer, betragtes disse positioner imidlertid som lige specificerede for disse varer. Hvad angår etiketter, der ud over en polyethylenstrimmel indeholder en metalspids, skal det fastslås, at disse etiketters to dele består af materialer, der ikke henhører under den samme position i KN, således at disse positioner skal anses for at være lige specificerede, og en tarifering derfor ikke er mulig i henhold til denne almindelige bestemmelse.

72 Såfremt den forelæggende ret skulle nå frem til den konklusion, at dette faktisk er tilfældet, skal der med henblik på tariferingen af etiketterne af typen »streamer tag« tys til litra b) i almindelig tariferingsbestemmelse 3 vedrørende KN, hvoraf det fremgår, at »[n]år den [i litra a) i almindelig tariferingsbestemmelse 3 vedrørende KN] nævnte regel ikke kan anvendes ved tariferingen af blandinger [og] sammensatte varer, bestående af forskellige materialer eller forskellige bestanddele [...], tariferes de pågældende varer, som om de bestod af det materiale eller den bestanddel, der er karaktergivende«.

73 Denne karaktergivning kan fastslås ved at undersøge, om produktet bevarer sine karaktergivende egenskaber, såfremt en af dets bestanddele fjernes. Således som det anføres under punkt VIII i den forklarende bemærkning til HS vedrørende punkt 3, litra b), i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende HS - der svarer til litra b) i almindelig tariferingsbestemmelse 3 vedrørende KN - kan den karaktergivende faktor, afhængigt af varernes type, f.eks. bestemmes af materialets eller bestanddelenes art, omfang, mængde, vægt eller værdi eller af den betydning, som et af materialerne har for varernes anvendelse (jf. i denne retning dom af 22.6.2023, PR Pet, C-24/22, EU:C:2023:507, præmis 66 og den deri nævnte retspraksis).

74 Såfremt den metalspids, som etiketterne af typen »streamer tag« er forsynet med, udelukkende tjener til at fastgøre dem til fiskens krop, således som Kommissionen har gjort gældende, skal det i det foreliggende tilfælde fastslås, at den polyethylenstrimmel, som disse etiketter består af, er karaktergivende for dem, således at etiketterne i overensstemmelse med litra b) i almindelig tariferingsbestemmelse 3 vedrørende KN skal tariferes i pos. 3926 i KN, hvilket det imidlertid påhviler den forelæggende ret at efterprøve.

75 Hvis dette er tilfældet, skal den forelæggende ret - på baggrund af det, der fremgår af almindelig tariferingsbestemmelse 1 vedrørende KN og den retspraksis, hvortil der er blevet henvist i nærværende doms præmis 64-66 - undersøge, hvilken underposition i pos. 3926 i KN de omhandlede etiketter kan tariferes i, henset til deres objektive karakteristika og egenskaber, idet det præciseres, at forelæggelsesafgørelsen ikke indeholder nogen oplysninger, som kan begrunde en tarifering af disse etiketter i en anden underposition end underposition 3926 90 97 i KN med overskriften »I andre tilfælde«.

76 Henset til det ovenstående skal det andet spørgsmål besvares med, at KN skal fortolkes således, at etiketter, der er dækket af plast eller består af en polyethylenstang, og som fastgøres til levende fisk med henblik på videnskabelig forskning, henhører under underposition 3926 90 97 i KN, forudsat dog, at disse etiketter enten udelukkende består af »plast« som omhandlet i bestemmelse 1 til kapitel 39 i KN, eller at plasten er karaktergivende, såfremt der er tale om blandinger eller sammensatte varer, der består af forskellige materialer eller forskellige bestanddele som omhandlet i litra b) i almindelig tariferingsbestemmelse 3 vedrørende KN, og litra a) i denne almindelige tariferingsbestemmelse ikke kan anvendes ved tariferingen.

Sagsomkostninger

77 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Sjette Afdeling) for ret:

1) Artikel 46, litra a), i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter

skal fortolkes således, at

etiketter, der er dækket af plast eller fremstillet af en polyethylenstang, og som i henhold til deres egen tekniske udformning og funktionsmåde som sådan tjener som videnskabeligt forskningsværktøj, for så vidt som de fastgøres til levende fisk med henblik på at observere disses migration og vækst, ikke er omfattet af begrebet »videnskabeligt instrument« i denne bestemmelses forstand.

2) Den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif - som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 254/2000 af 31. januar 2000 - og som affattet ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1925 af 12. oktober 2017,

skal fortolkes således, at

etiketter, der er dækket af plast eller består af en polyethylenstang, og som fastgøres til levende fisk med henblik på videnskabelig forskning, henhører under denne nomenklaturs underposition 3926 90 97, forudsat dog, at disse etiketter enten udelukkende består af »plast« som omhandlet i bestemmelse 1 til den nævnte nomenklaturs kapitel 39, eller at plasten er karaktergivende, såfremt der er tale om blandinger eller sammensatte varer, der består af forskellige materialer eller forskellige bestanddele som omhandlet i litra b) i almindelig tariferingsbestemmelse 3 vedrørende nomenklaturen, og litra a) i denne almindelige tariferingsbestemmelse ikke kan anvendes ved tariferingen.