C-475/23 Voestalpine Giesserei Linz - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Niende Afdeling)

4. oktober 2024

» Præjudiciel forelæggelse - det fælles merværdiafgiftssystem (moms) - direktiv 2006/112/EF - artikel 168, litra a) - ret til fradrag af moms - en afgiftspligtig persons erhvervelse af et gode - vederlagsfri tilrådighedsstillelse af dette gode til fordel for en underleverandør med henblik på udførelse af arbejde til fordel for den afgiftspligtige person - afslag på fradrag af moms vedrørende dette gode «

I sag C-475/23,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Curtea de Apel Cluj (appeldomstolen i Cluj, Rumænien) ved afgørelse af 3. juli 2023, indgået til Domstolen den 25. juli 2023, i sagen

Voestalpine Giesserei Linz GmbH

mod

Administratia Judeteana a Finantelor Publice Cluj,

Directia Generala Regionala a Finantelor Publice Cluj-Napoca,

har

DOMSTOLEN (Niende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, O. Spineanu-Matei, og dommerne J.-C. Bonichot og S. Rodin (refererende dommer),

generaladvokat: A. Rantos,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

- Voestalpine Giesserei Linz GmbH ved avocat C. Dragoman,

- den rumænske regering ved R. Antonie, E. Gane og L. Ghita, som befuldmægtigede,

- Europa-Kommissionen ved A. Armenia og M. Herold, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af bestemmelserne i afsnit X i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1, herefter »momsdirektivet«).

2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Voestalpine Giesserei Linz GmbH (herefter »VGL«) og Administratia Judeteana a Finantelor Publice Cluj (den regionale myndighed for offentlige finanser i Cluj, Rumænien) og Directia Generala Regionala a Finantelor Publice Cluj-Napoca (det regionale generaldirektorat for offentlige finanser i Cluj-Napoca, Rumænien) (herefter samlet »skatte- og afgiftsmyndigheden«) vedrørende myndighedens afslag på fradrag af indgående merværdiafgift (moms) i forbindelse med VGL’s anskaffelse af et gode, som blev stillet vederlagsfrit til rådighed for en underleverandør med henblik på at udføre arbejde til fordel for VGL.

Retsforskrifter

EU-retten

3 Afsnit X i direktiv 2006/112 med overskriften »Fradrag« består af fem kapitler. I dette afsnits kapitel 1, som har overskriften »Fradragsrettens indtræden og omfang«, findes bl.a. direktivets artikel 168. Artikel 168 fastsætter:

»I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person

[...]«

4 Nævnte direktivs afsnit XI, der bl.a. vedrører afgiftspligtige personers forpligtelser, indeholder et kapitel 4 med overskriften »Regnskaber«, som indeholder direktivets artikel 242, der bestemmer:

»Enhver afgiftspligtig person skal føre regnskaber, der er tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre momsens anvendelse og skattemyndighedernes kontrol hermed.«

Rumænsk ret

5 Artikel 297, stk. 4, litra a), i Legea nr. 227/2015 privind Codul fiscal (lov nr. 227/2015 om skatter og afgifter) (Monitorul Oficial al României, del I, nr. 688 af 10.9.2015) bestemmer:

»En afgiftspligtig person har ret til at fradrage afgift af varer og ydelser, såfremt de anvendes til følgende transaktioner: afgiftspligtige transaktioner.«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

6 VGL er et selskab hjemmehørende i Østrig, som fremstiller forskellige støbeformer som del af dets økonomiske virksomhed. Selskabet bearbejder disse forme i Rumænien, hvor det er momsregistreret. Med henblik herpå har selskabet indgået en rammeaftale med Austrex Handels GmbH (herefter »Austrex«), som er hjemmehørende i Østrig, idet sidstnævnte selskab har adgang til tjenesteydelser hos en underleverandør, nemlig Global Energy Products S.A. (herefter »GEP«), som er hjemmehørende i Rumænien.

7 Efter at bearbejdningen er udført, afsendes og faktureres støbeformene af VGL til kunder i EU. Det fremgår af de sagsakter, som Domstolen er i besiddelse af, at VGL har angivet sit rumænske momsregistreringsnummer på faktureringen af disse forme.

8 Inden for rammerne af bearbejdningsaktiviteten har VGL stillet en bygning, som selskabet ejer, og som er beliggende i Cluj-Napoca (Rumænien), til rådighed for Austrex på grundlag af en brugsret, der kan overdrages til GEP. Med henblik på opfyldelsen af behovene for GEP, der forarbejder de forme, som VGL fremstiller, stiller sidstnævnte selskab ligeledes vederlagsfrit en kran til rådighed, som det har erhvervet og ladet installere på denne ejendom.

9 VGL blev genstand for en forudgående afgiftsmæssig kontrol på grund af skatte- og afgiftsmyndighedernes registrering af en momserklæring, der vedrørte juni 2021 og viste et negativt saldobeløb med mulighed for tilbagebetaling. Under denne kontrol fastlagde myndigheden dels, at VGL ikke havde udarbejdet kontrolregnskaber, som viste bogførte indtægter og omkostninger i forbindelse med aktiviteterne i Rumænien, dels at den bygning, hvori GEP udførte sine aktiviteter, var blevet stillet til rådighed vederlagsfrit af Austrex. Henset til disse forhold fandt den nævnte myndighed, at VGL ikke havde ført bevis for, at erhvervelsen af kranen var blevet foretaget med henblik på selskabets økonomiske virksomhed, og gav afslag på fradrag af den moms, der var knyttet til denne erhvervelse.

10 VGL anfægtede skatte- og afgiftsmyndighedens afgiftsansættelse ved Tribunalul Cluj (retten i første instans i Cluj, Rumænien), som frifandt afgiftsmyndigheden af i det væsentlige de samme grunde som dem, skatte- og afgiftsmyndigheden havde anført. Denne ret tilføjede, at den bearbejdningsaktivitet, der blev udøvet i Rumænien, kun indirekte genererede indtægter for VGL, idet de direkte begunstigede af denne aktivitet var Austrex og GEP, for så vidt som disse to selskaber fakturerede VGL for arbejder, til hvis gennemførelse den erhvervede kran blev anvendt.

11 VGL har iværksat appel til prøvelse af den nævnte rets dom ved Curtea de Apel Cluj (appeldomstolen i Cluj, Rumænien), som er den forelæggende ret.

12 Sidstnævnte ret er for det første i tvivl om, hvorvidt en national praksis, der består i at nægte en afgiftspligtig person ret til momsfradrag, når et gode, som denne har erhvervet, vederlagsfrit stilles til rådighed for en underentreprenør med henblik på, at sidstnævnte udfører arbejder for denne afgiftspligtige person, er forenelig med bestemmelserne i afsnit X i direktiv 2006/112 om fradrag, med den begrundelse, at godet ikke anses for at være erhvervet i forbindelse med afgiftspligtige transaktioner, men til brug for denne underentreprenør. For det andet ønsker den forelæggende ret oplyst, om den omstændighed, at VGL ikke har ført et særskilt regnskab for sit faste driftssted i Rumænien, har betydning i denne henseende.

13 Under disse omstændigheder har Curtea de Apel Constan?a (appeldomstolen i Constan?a, Rumænien) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Er bestemmelserne om retten til momsfradrag i [direktiv 2006/112] til hinder for en national praksis, ifølge hvilken et selskab nægtes retten til at fradrage momsen af et gode, såfremt selskabet erhverver dette gode og efterfølgende stiller det gratis til rådighed for en underleverandør, for at denne kan udføre aktiviteter til gavn for selskabet, med den begrundelse, at erhvervelsen ikke sker i forbindelse med selskabets afgiftspligtige transaktioner, men i forbindelse med underleverandørens afgiftspligtige transaktioner?

2) Er bestemmelserne om retten til momsfradrag i [direktiv 2006/112] til hinder for en national praksis, ifølge hvilken en afgiftspligtig person nægtes fradragsretten, såfremt denne ikke har ført separate regnskaber for sit hjemsted i Rumænien, og skatte- og afgiftsmyndighederne af denne grund ikke kan kontrollere hverken arbejdsomkostningerne for de støbeemner, hvis ejer er [denne afgiftspligtige person], eller hele den bearbejdningsaktivitet, som er udført i Rumænien?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første spørgsmål

14 Den forelæggende ret ønsker med det første spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om artikel 168, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national praksis, hvorefter en afgiftspligtig person - når den pågældende har erhvervet et gode og efterfølgende stiller det vederlagsfrit til rådighed for en underleverandør for, at denne leverandør kan udføre aktiviteter til gavn for denne afgiftspligtige person - nægtes retten til at fradrage moms af erhvervelsen af dette gode, idet afslaget sker med den begrundelse, at erhvervelsen ikke er sket i forbindelse med den afgiftspligtige persons afgiftspligtige transaktioner, men i forbindelse med underleverandørens afgiftspligtige transaktioner.

15 Direktivets artikel 168, litra a), bestemmer, at det i det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

16 Det skal i denne henseende bemærkes, at fradragsretten i henhold til momsdirektivets artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112 udgør en integreret del af momsordningen og principielt ikke kan begrænses. Denne ret omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled (dom af 14.9.2017, Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments, C-132/16, EU:C:2017:683, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

17 Fradragsordningen tilsigter, at den erhvervsdrivende aflastes fuldt ud for den moms, denne skylder eller har erlagt i forbindelse med hele sin økonomiske virksomhed. Det fælles momssystem sikrer således, at afgiftsbyrden er neutral for enhver økonomisk virksomhed, uanset denne virksomheds formål eller resultater, forudsat at virksomheden principielt i sig selv er momspligtig (dom af 14.9.2017, Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments, C-132/16, EU:C:2017:683, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).

18 Det følger af momsdirektivets artikel 168, at for så vidt som en afgiftspligtig person, der handler i sin egenskab af afgiftspligtig ved køb af en vare, anvender varen i forbindelse med sine afgiftspligtige transaktioner, er den pågældende berettiget til at fradrage den moms, der skyldes eller er erlagt for nævnte vare (dom af 22.10.2015, Sveda, C-126/14, EU:C:2015:712, præmis 18 og den deri nævnte retspraksis).

19 Mere specifikt fremgår det af momsdirektivets artikel 168, at to betingelser skal være opfyldt, for at der kan indrømmes ret til fradrag. For det første skal den berørte være en »afgiftspligtig person« i dette direktivs forstand. For det andet skal de varer eller tjenesteydelser, der påberåbes til støtte for denne ret, anvendes i et efterfølgende led af den afgiftspligtige person i forbindelse med dennes egne afgiftspligtige transaktioner, og de pågældende varer eller tjenesteydelser skal leveres af en anden afgiftspligtig person i et foregående led (dom af 7.3.2024, Feudi di San Gregorio Aziende Agricole, C-341/22, EU:C:2024:210, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

20 Hvad angår den første del af den anden betingelse, som er den eneste, der er relevant i hovedsagen, skal det bemærkes, at for at en afgiftspligtig person indrømmes en ret til at fradrage den indgående moms, er det principielt nødvendigt, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, som giver ret til fradrag. Retten til at fradrage den indgående moms, der er erlagt for varer og tjenesteydelser, er betinget af, at udgifterne til erhvervelse af disse varer eller tjenesteydelser indgår blandt omkostningselementerne i prisen for de afgiftspligtige udgående transaktioner, der giver ret til fradrag (dom af 7.3.2024, Feudi di San Gregorio Aziende Agricole, C-341/22, EU:C:2024:210, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis).

21 Den afgiftspligtige person har dog ligeledes ret til fradrag, når udgifterne til de omhandlede tjenesteydelser indgår i den pågældendes generalomkostninger og dermed er omkostningselementer i prisen på de varer og tjenesteydelser, som vedkommende leverer, selv om der ikke er nogen direkte og umiddelbar tilknytning mellem en bestemt indgående transaktion og én eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag. Sådanne omkostninger har nemlig en direkte og umiddelbar tilknytning til hele den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed (dom af 14.9.2017, Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments, C-132/16, EU:C:2017:683, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis, og af 7.3.2024, Feudi di San Gregorio Aziende Agricole, C-341/22, EU:C:2024:210, præmis 30 og den deri nævnte retspraksis).

22 Det fremgår i denne henseende af Domstolens praksis, at det i forbindelse med skatte- og afgiftsmyndighederne og de nationale retters anvendelse af kriteriet om en direkte tilknytning tilkommer disse at tage alle de omstændigheder, hvorunder de omhandlede transaktioner er blevet gennemført, i betragtning og kun at tage hensyn til de transaktioner, som objektivt er knyttet til den afgiftspligtige persons afgiftspligtige virksomhed. Om der foreligger en sådan tilknytning, afhænger således af det objektive indhold af den omhandlede transaktion (dom af 25.11.2021, Amper Metal, C-334/20, EU:C:2021:961, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).

23 Med henblik på at besvare spørgsmålet om, hvorvidt VGL under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede har ret til at fradrage den indgående moms for erhvervelsen af den kran, som VGL har stillet vederlagsfrit til rådighed for sin medkontrahent, Austrex, og dennes underleverandør, GEP, skal det afgøres, om der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning mellem på den ene side erhvervelsen af dette gode og på den anden side en eller flere afgiftspligtige udgående transaktioner foretaget af VGL eller i mangel heraf hele sidstnævnte selskabs økonomiske virksomhed.

24 Det fremgår af omstændighederne i hovedsagen, som er beskrevet i forelæggelsesafgørelsen, at bearbejdningen af støbeformene, som kan veje mere end 10 tons, ikke ville have været mulig uden kranen anskaffet af VGL, således at anskaffelsen af denne var uundværlig for at gennemføre bearbejdningen, og som følge heraf, at VGL ikke ville have kunnet udøve sin økonomiske virksomhed, der består i at sælge støbeforme, uden en sådan anskaffelse (jf. analogt dom af 14.9.2017, Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments, C-132/16, EU:C:2017:683, præmis 33).

25 Den omstændighed, at Austrex og dennes underleverandør, GEP, drager direkte fordel af den omhandlede kran som følge af, at den stilles til rådighed vederlagsfrit, kan ikke føre til en nægtelse af retten for VGL til at fradrage momsen vedrørende erhvervelsen heraf, hvis det er godtgjort, at der foreligger en direkte og umiddelbar tilknytning mellem denne erhvervelse og enten en eller flere afgiftspligtige udgående transaktioner foretaget af VGL, eller hele dette selskabs økonomiske virksomhed, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve (jf. analogt dom af 22.10.2015, Sveda, C-126/14, EU:C:2015:712, præmis 34, og af 14.9.2017, Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments, C-132/16, EU:C:2017:683, præmis 35 og 40).

26 Det følger af det ovenstående, at i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 20 og 21, er det afgørende for at fastslå, om der i det foreliggende tilfælde foreligger en fradragsret, at de udgifter, der er afholdt til at erhverve kranen, er et omkostningselement i prisen for en eller flere afgiftspligtige udgående transaktioner, som VGL udfører, eller - hvis dette ikke er tilfældet som en del af selskabets generelle omkostninger - et element, der indgår i prisen på de goder og tjenesteydelser, som VGL leverer i forbindelse med sin økonomiske virksomhed. Det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve disse faktuelle forhold.

27 I denne sammenhæng skal det præciseres, at den eventuelle betydning af, at omkostningerne til erhvervelsen af kranen er blevet afholdt af VGL, for den pris, som GEP har faktureret for forarbejdningen af VGL’s produkter, er uden relevans, eftersom den omstændighed, at GEP vederlagsfrit har draget fordel af kranen, ikke i sig selv kan begrunde, at VGL nægtes fradrag for momsen vedrørende disse omkostninger, således som det er anført i denne doms præmis 25.

28 Når dette er sagt, skal det tilføjes, at det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om denne tilrådighedsstillelse af kranen er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre bearbejdningen af støbeformene på vegne af VGL, eller om denne tilrådighedsstillelse går videre, end hvad der er nødvendigt med henblik herpå (jf. analogt dom af 14.9.2017, Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments, C-132/16, EU:C:2017:683, præmis 37).

29 Ifølge Domstolens praksis skal der, såfremt tilrådighedsstillelsen af kranen begrænser sig til, hvad der var nødvendigt for det nævnte mål, indrømmes fradragsret for samtlige omkostninger foranlediget af erhvervelsen heraf. Hvis denne tilrådighedsstillelse derimod overstiger, hvad der er nødvendigt for at sikre omdannelsen af de støbte forme, brydes der en direkte og umiddelbar forbindelse mellem erhvervelsen af kranen på den ene side og de afgiftspligtige udgående transaktioner - eller i givet fald VGL’s økonomiske virksomhed som helhed - på den anden side, således at fradragsretten kun kan anerkendes for så vidt angår den indgående moms, der har belastet den del af udgifterne til anskaffelse af den omhandlede kran, som var objektivt nødvendige for, at VGL kunne udføre sine afgiftspligtige transaktioner eller udøve sin økonomiske virksomhed (jf. analogt dom af 14.9.2017, Iberdrola Inmobiliaria Real Estate Investments, C-132/16, EU:C:2017:683, præmis 38 og 39, samt af 16.9.2020, Mitteldeutsche Hartstein-Industrie, C-528/19, EU:C:2020:712, præmis 38).

30 Henset til ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national praksis, hvorefter en afgiftspligtig person - når den pågældende har erhvervet et gode og efterfølgende stiller det vederlagsfrit til rådighed for en underleverandør for, at denne leverandør kan udføre aktiviteter til gavn for denne afgiftspligtige person - nægtes retten til at fradrage moms af erhvervelsen af dette gode, i det omfang denne tilrådighedsstillelse ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at gøre det muligt for den nævnte afgiftspligtige person at udføre en eller flere afgiftspligtige udgående transaktioner eller i givet fald at udøve sin økonomiske virksomhed, og når anskaffelsesomkostningerne for dette gode indgår i omkostningselementerne i enten de transaktioner, som den nævnte afgiftspligtige person udfører, eller de goder eller tjenesteydelser, den pågældende leverer i forbindelse med sin økonomiske virksomhed.

Det andet spørgsmål

31 Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national praksis, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes fradrag for indgående moms med den begrundelse, at den pågældende ikke har ført et særskilt regnskab for sit faste forretningssted i den medlemsstat, hvor afgiftskontrollen foretages, hvorfor skatte- og afgiftsmyndighederne ikke er i stand til at efterprøve visse faktiske omstændigheder.

32 Som allerede i det væsentlige nævnt i denne doms præmis 16 og 17 kan fradragsretten fastsat i direktivets afsnit X, som har til formål at sikre, at afgiftsbyrden er fuldstændig neutral over for enhver økonomisk virksomhed, forudsat at virksomheden i sig selv er momspligtig, principielt ikke begrænses og omfatter umiddelbart hele det afgiftsbeløb, der er blevet betalt i forbindelse med transaktioner i tidligere omsætningsled.

33 Ifølge fast retspraksis kræver det grundlæggende princip om momsens neutralitet således, at der indrømmes fradrag for indgående moms, hvis de materielle betingelser herfor er opfyldt, selv om de afgiftspligtige ikke måtte have opfyldt visse formelle betingelser (dom af 7.3.2018, Dobre, C-159/17, EU:C:2018:161, præmis 31 og deri nævnte retspraksis).

34 Det fremgår af det ovennævnte, at når afgiftsmyndighederne i en medlemsstat er i besiddelse af de nødvendige oplysninger for at kunne fastslå, at de materielle betingelser er opfyldt, kan de følgelig ikke med hensyn til den afgiftspligtige persons ret til at fradrage denne afgift stille supplerende betingelser, der kan medføre, at udøvelsen af denne ret bortfalder (dom af 9.7.2015, Salomie og Oltean, C-183/14, EU:C:2015:454, præmis 59 og den deri nævnte retspraksis).

35 Det kan dog forholde sig anderledes, hvis tilsidesættelsen af sådanne formelle krav har gjort det umuligt at fremlægge et sikkert bevis for, at de materielle betingelser er opfyldt (dom af 28.7.2016, Astone, C-332/15, EU:C:2016:614, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).

36 Det skal i denne henseende præciseres, at de materielle betingelser for fradragsretten er de betingelser, som regulerer selve grundlaget for og omfanget af denne ret, således som omhandlet i kapitel 1 i afsnit X i direktiv 2006/112 med overskriften »Fradragsrettens indtræden og omfang«, mens de formelle betingelser for nævnte fradragsret derimod fastsætter de nærmere bestemmelser for og kontrollen med udøvelsen af denne ret og sikrer, at momssystemet fungerer korrekt, såsom forpligtelserne vedrørende regnskab, fakturering og angivelse (dom af 28.7.2016, Astone, C-332/15, EU:C:2016:614, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).

37 Med henblik på anvendelsen af moms og skatte- og afgiftsmyndighedernes kontrol hermed fastsætter momsdirektivets afsnit XI visse forpligtelser, der påhviler de afgiftspligtige personer, som er betalingspligtige for denne afgift, navnlig kravet om at føre et passende regnskab, som er foreskrevet i nævnte direktivs artikel 242 (jf. i denne retning dom af 28.7.2016, Astone, C-332/15, EU:C:2016:614, præmis 48).

38 Det følger heraf, at en afgiftspligtig person ikke kan forhindres i at udøve sin fradragsret med den begrundelse, at den pågældende ikke har ført et tilstrækkeligt detaljeret regnskab, hvis skatte- og afgiftsmyndigheden er i stand til at foretage sin kontrol og bekræfte, at de materielle betingelser er opfyldt. Selv om den afgiftspligtige person i det foreliggende tilfælde ikke fører et særskilt regnskab for sit faste forretningssted i Rumænien, kan skatte- og afgiftsmyndigheden i det foreliggende tilfælde ikke nægte den afgiftspligtige person at udøve sin ret til fradrag for indgående moms, hvis denne myndighed er i stand til at foretage enhver nødvendig efterprøvelse for at fastslå eksistensen og rækkevidden af denne ret, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

39 Derudover har Domstolen fastslået, at den omstændighed, at den afgiftspligtige persons tilsidesættelse af sine forpligtelser vedrørende regnskab og angivelse sanktioneres med nægtelse af adgangen til fradrag, klart går videre end nødvendigt for at opnå målet om at sikre en korrekt anvendelse af disse forpligtelser, eftersom EU-retten ikke forhindrer medlemsstaterne i efter omstændighederne at pålægge en bøde eller en økonomisk sanktion, der er afpasset efter grovheden af tilsidesættelsen af de formelle krav, som er forbundet med fradragsretten (jf. i denne retning dom af 7.3.2018, Dobre, C-159/17, EU:C:2018:161, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).

40 Henset til ovenstående betragtninger skal det andet spørgsmål besvares med, at artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en national praksis, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes fradrag for indgående moms med den begrundelse, at den pågældende ikke har ført et særskilt regnskab for sit faste forretningssted i den medlemsstat, hvor afgiftskontrollen foretages, når skatte- og afgiftsmyndighederne er i stand til at efterprøve, om de materielle betingelser for fradragsretten er opfyldt.

Sagsomkostninger

41 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Niende Afdeling) for ret:

1) Artikel 168, litra a), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for en national praksis, hvorefter en afgiftspligtig person - når den pågældende har erhvervet et gode og efterfølgende stiller det vederlagsfrit til rådighed for en underleverandør for, at denne leverandør kan udføre aktiviteter til gavn for denne afgiftspligtige person - nægtes retten til at fradrage merværdiafgift af erhvervelsen af dette gode, i det omfang denne tilrådighedsstillelse ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at gøre det muligt for den nævnte afgiftspligtige person at udføre en eller flere afgiftspligtige udgående transaktioner eller i givet fald at udøve sin økonomiske virksomhed, og når anskaffelsesomkostningerne for dette gode indgår i omkostningselementerne i enten de transaktioner, som den nævnte afgiftspligtige person udfører, eller de goder eller tjenesteydelser, den pågældende leverer i forbindelse med sin økonomiske virksomhed.

2) Artikel 168, litra a), i direktiv 2006/112

skal fortolkes således, at

denne bestemmelse er til hinder for en national praksis, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes fradrag for indgående moms med den begrundelse, at den pågældende ikke har ført et særskilt regnskab for sit faste forretningssted i den medlemsstat, hvor afgiftskontrollen foretages, når skatte- og afgiftsmyndighederne er i stand til at efterprøve, om de materielle betingelser for fradragsretten er opfyldt.