C-506/23 Network One Distribution - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling)

5. december 2024

» Præjudiciel forelæggelse - toldunion - toldskyldens opståen og inddrivelse - forordning (EU) nr. 952/2013 - inddrivelse af antidumpingtold vedrørende import fra Kina - opkrævning af morarenter i henhold til forordning nr. 952/2013 - national lovgivning, hvorefter der ud over morarenter pålægges strafgebyr «

I sag C-506/23,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Curtea de Apel Bucure?ti (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien) ved afgørelse af 16. december 2022, indgået til Domstolen den 8. august 2023, i sagen

Network One Distribution SRL

mod

Agentia Nationala de Administrare Fiscala - Directia Generala Regionala a Finantelor Publice Bucuresti,

Agentia Nationala de Administrare Fiscala - Directia Generala de Administrare a Marilor Contribuabili,

Autoritatea Vamala Româna - Directia Regionala Vamala Bucuresti,

Ministerul Finantelor - Directia Generala de Solutionare a Contestatiilor,

har

DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),

sammensat af formanden for Niende Afdeling, N. Jääskinen (refererende dommer), som fungerende formand for Ottende Afdeling, og dommerne D. Gratsias og M. Gavalec,

generaladvokat: T. Capeta,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

- den rumænske regering ved E. Gane, R.I. Hatieganu og A. Wellman, som befuldmægtigede,

- Europa-Kommissionen ved F. Moro, M. Salyková og E.A. Stamate, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 114 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1, herefter »toldkodeksen«).

2 Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Network One Distribution SRL (herefter »Network One«), et erhvervsdrivende selskab, der er merværdiafgiftspligtig (momspligtig) i Rumænien, og Agen?ia Na?ionala de Administrare Fiscala - Direc?ia Generala Regionala a Finan?elor Publice Bucure?ti (det nationale agentur for skatter og afgifter - det regionale generaldirektorat for offentlige finanser i Bukarest, Rumænien), Agen?ia Na?ionala de Administrare Fiscala - Direc?ia Generala de Administrare a Marilor Contribuabili (det nationale agentur for skatter og afgifter - generaldirektoratet for administration af store skatteydere, Rumænien), Autoritatea Vamala Româna - Direc?ia Regionala Vamala Bucure?ti (den rumænske toldmyndighed - det regionale tolddirektorat i Bukarest, Rumænien) og Ministerul Finan?elor - Direc?ia Generala de Solu?ionare a Contesta?iilor (finansministeriet - generaldirektoratet for behandling af klager, Rumænien) vedrørende et pålæg om betaling af morarenter og strafgebyrer truffet over for Network One med den begrundelse, at selskabet ikke har betalt antidumpingtold inden for den fastsatte frist.

Retsforskrifter

EU-retten

Forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95

3 Afsnit II i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT 1995, L 312, s. 1) med overskriften »Administrative foranstaltninger og sanktioner« omfatter forordningens artikel 4, der bestemmer:

»1. Enhver uregelmæssighed medfører i almindelighed tilbagekaldelse af den uberettiget opnåede fordel:

- ved forpligtelse til at betale de skyldige beløb eller tilbagebetale de uberettiget oppebårne beløb

[...]

2. Anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger er begrænset til tilbagekaldelse af den opnåede fordel, eventuelt med tillæg af rente, som kan beregnes efter en fast sats.

[...]

4. Foranstaltningerne i denne artikel betragtes ikke som sanktioner.«

4 Denne forordnings artikel 5 bestemmer følgende:

»1. Forsætlige eller uagtsomme uregelmæssigheder kan medføre følgende administrative sanktioner:

[...]

b) betaling af et beløb, der overstiger de uberettiget oppebårne eller de unddragne beløb, eventuelt med tillæg af rente; dette supplerende beløb, som fastsættes efter en procentsats, der fastlægges i særregler, må ikke overstige, hvad der anses for strengt nødvendigt for at give det en afskrækkende virkning

[...]

g) andre sanktioner af udelukkende økonomisk art, der har tilsvarende rækkevidde og virkning, og som er fastsat i regler for de enkelte sektorer, der er vedtaget af Rådet [for Den Europæiske Union] under hensyn til den berørte sektors særlige behov og under overholdelse af de gennemførelsesbeføjelser, som Rådet har tildelt [Europa-]Kommissionen.

2. Med forbehold af de regler, der ved denne forordnings ikrafttræden gælder for de enkelte sektorer, kan andre uregelmæssigheder kun give anledning til de i stk. 1 omhandlede sanktioner, som ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner, hvis sådanne sanktioner er nødvendige for at sikre en korrekt anvendelse af bestemmelserne.«

Forordning (EU) nr. 502/2013

5 Artikel 1 i Rådets forordning (EU) nr. 502/2013 af 29. maj 2013 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina efter en interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT 2013, L 153, s. 17) bestemte i stk. 1 og 4:

»1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af cykler uden motor (herunder trehjulede transportcykler, men ikke unicykler), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 8712 00 30 og ex 8712 00 70 (Taric-kode 8712 00 70 91 og 8712 00 70 99), og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

[...]

4. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.«

Toldkodeksen

6 Toldkodeksens artikel 42 med overskriften »Anvendelse af sanktioner« bestemmer i stk. 1 og 2:

»1. Hver enkelt medlemsstat indfører sanktioner for manglende overholdelse af toldlovgivningen. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2. Hvis administrative sanktioner anvendes, kan de eksempelvis antage en af eller begge følgende former:

a) et pengekrav fra toldmyndighederne, herunder, hvor det er relevant, et forlig i stedet for en strafferetlig sanktion

b) tilbagekaldelse, suspension eller ændring af enhver bevilling, som indehaves af den pågældende person.«

7 Kodeksens artikel 114 med overskriften »Morarenter« bestemmer i stk. 1 og 2:

»1. Der opkræves morarente af import- eller eksportafgiftsbeløbet fra den dag, hvor den fastsatte frist udløber, og indtil den dag, betalingen finder sted.

For en medlemsstat, der har euroen som valuta, er morarentesatsen lig med den rentesats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i forfaldsmåneden, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, forhøjet med to procentpoint.

For en medlemsstat, der ikke har euroen som valuta, er morarentesatsen lig med den sats, som dens nationale centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner den første dag i den pågældende måned, forhøjet med to procentpoint, eller, for en medlemsstat, hvor den nationale centralbanks sats ikke foreligger, den nærmest tilsvarende sats, der finder anvendelse den første dag i den pågældende måned på medlemsstatens pengemarked, forhøjet med to procentpoint.

2. Hvis toldskylden er opstået på grundlag af artikel 79 eller 82, eller hvis meddelelsen af toldskylden skyldes en kontrol efter frigivelse, opkræves der ud over import- eller eksportafgiftsbeløbet morarente fra den dag, hvor toldskylden opstod, og indtil datoen for meddelelsen.

Morarentesatsen fastsættes i overensstemmelse med stk. 1.«

Rumænsk ret

8 Artikel 1 i legea nr. 207/2015 privind Codul de procedura fiscala (lov nr. 207/2015 om skatte- og afgiftsprocedurer) af 20. juli 2015 (Monitorul Oficial al României, del I, nr. 547 af 23.7.2015) (herefter »lov om skatte- og afgiftsprocedurer«) bestemmer i nr. 20 og 33:

»20. rente - supplerende skatte- og afgiftsforpligtelse svarende til det tab, som kreditor for et hovedkrav har lidt som følge af, at debitor ikke inden for forfaldsdatoen har betalt sin skatte- eller afgiftsgæld

[...]

33. strafgebyr - supplerende skatte- og afgiftsforpligtelse svarende til sanktionen for, at debitor ikke inden forfaldsdatoen har betalt sin skatte- eller afgiftsgæld«.

9 Lov om skatte- og afgiftsprocedurers artikel 173, stk. 1, fastsætter følgende:

»Hvis debitor ikke betaler sin skatte- eller afgiftsgæld inden for forfaldsdatoen, skylder denne efter fristen renter og strafgebyrer.«

10 Den nævnte lovs artikel 174, stk. 1 og 5, har følgende ordlyd:

»1. Renter beregnes pr. dags forsinkelse fra dagen efter forfaldsdatoen og indtil den dag, betalingen af det skyldige beløb finder sted.

[...]

5. Rentesatsen er 0,02% pr. dags forsinkelse.«

11 Samme lovs artikel 176 bestemmer i stk. 1-3:

»1. Strafgebyrer beregnes pr. dags forsinkelse fra dagen efter forfaldsdatoen og indtil den dag, betalingen af det skyldige beløb finder sted. Bestemmelserne i artikel 174, stk. 2-4, og bestemmelserne i artikel 175 finder tilsvarende anvendelse.

2. Strafgebyrernes sats er 0,01% pr. dags forsinkelse.

3. Strafgebyrer fritager ikke for pligten til at betale renter.«

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

12 Mellem den 18. marts 2016 og den 28. september 2017 importerede Network One traditionelle cykler, elektriske cykler og reservedele til Rumænien, for hvilke selskabet indgav forskellige toldangivelser om overgang til fri omsætning til de rumænske toldmyndigheder fra den 30. marts 2016 til den 28. september 2017. Det fremgik af disse toldangivelser, at Thailand var oprindelseslandet for de indførte varer.

13 Efter en toldkontrol af varernes faktiske oprindelse, der blev foretaget den 30. juli 2018, konkluderede Direc?ia Generala Regionala a Finan?elor Publice Bucure?ti - Direc?ia Regionala Vamala Bucure?ti (det regionale generaldirektorat for offentlige finanser i Bukarest - det regionale tolddirektorat i Bukarest), at varerne havde oprindelse i Kina og ikke Thailand.

14 Den 25. september 2019 vedtog denne myndighed en kontrolrapport og en afgørelse om regulering af situationen (herefter »afgørelsen om regulering«), hvoraf det fremgår, at Network One blev pålagt en antidumpingtold i henhold til forordning nr. 502/2013 på 1 739 090 rumænske lei (RON) (ca. 366 896 EUR). Myndigheden fastslog endvidere, at Network One skyldte en supplerende afgiftsforpligtelse bestående dels af morarenter af antidumpingtolden på i alt 183 209 RON (ca. 38 652 EUR) i henhold til toldkodeksens artikel 114, dels strafgebyrer på i alt 158 312 RON (ca. 33 399 EUR) i henhold til artikel 176 i lov om skatte- og afgiftsprocedurer.

15 Den 7. oktober 2019 betalte Network One de beløb, der svarede til antidumpingtolden i henhold til forordning nr. 502/2013 og strafgebyrerne.

16 Selskabet påklagede efterfølgende kontrolrapporten og afgørelsen om regulering, men klagen blev afslået ved afgørelse af 25. juni 2020 truffet af Direc?ia Generala de Administrare a Marilor Contribuabili - Serviciul solu?ionare contesta?ii (generaldirektoratet for administration af store skatteydere - tjenesten for behandling af klager, Rumænien).

17 Den 7. december 2020 anlagde Network One sag ved Tribunalul Bucure?ti (retten i første instans i Bukarest, Rumænien) til prøvelse af denne afgørelse og afgørelsen om regulering. I denne henseende gjorde dette selskab bl.a. gældende, at renter og strafgebyrer i henhold til toldkodeksens artikel 114 var blevet lagt sammen til en enkelt sats, og anfægtede den yderligere anvendelse af de strafgebyrer, der er fastsat i lov om skatte- og afgiftsprocedurer, eftersom disse strafgebyrer ifølge selskabet var knyttet til den samme hovedafgiftsskyld. Network One gjorde i denne forbindelse gældende, at denne praksis var i strid med toldkodeksens artikel 114, idet den medførte en uberettiget forhøjelse af de pålagte strafgebyrer. Ved dom af 6. april 2021 blev søgsmålet ikke taget til følge.

18 Network One appellerede denne dom til Curtea de Apel Bucure?ti (appeldomstolen i Bukarest, Rumænien), som er den forelæggende ret.

19 Den forelæggende ret ønsker oplyst, om toldkodeksens artikel 114 giver en national toldmyndighed mulighed for at kræve, at en debitor, som ikke har betalt en toldskyld inden for den fastsatte frist, betaler strafgebyrer i henhold til national ret ud over morarenter.

20 I denne henseende har den forelæggende ret for det første anført, at lov om skatte- og afgiftsprocedurer, der finder anvendelse som supplement til toldkodeksen, gør det muligt at pålægge en afgiftspligtig person, der ikke har betalt en afgiftsskyld inden for den fastsatte frist, morarenter og strafgebyrer, hvis respektive formål er forskellige. Mens disse renter sikrer erstatning for det tab, som en debitor, der ikke har betalt afgiftsskylden ved forfaldstid, har påført statsbudgettet, udgør de nævnte strafgebyrer til gengæld en sanktion, der pålægges denne debitor. Sådanne forskellige formål gør det som i det foreliggende tilfælde muligt kumulativt at pålægge morarenter og strafgebyrer.

21 For det andet har den forelæggende ret anført, at det følger af Domstolens praksis, at når en EU-retlig bestemmelse ikke fastsætter særlige sanktioner for overtrædelser af dens bestemmelser eller i denne henseende henviser til nationale bestemmelser, skal medlemsstaterne træffe alle foranstaltninger, som er egnede til at sikre EU-rettens rækkevidde og virkning.

22 Selv om forordning nr. 502/2013 ikke fastsætter nogen sanktion for overtrædelse af dens bestemmelser, bestemmer den i artikel 1, stk. 4, at bestemmelserne vedrørende told i princippet finder anvendelse, hvilket i det foreliggende tilfælde ville have gjort det muligt at anvende toldkodeksens artikel 114. Det er i øvrigt netop i henhold til denne artikel, at toldmyndighederne har pålagt »strafgebyrer« ud over antidumpingtolden fra datoen for toldskyldens opståen og indtil datoen for dens meddelelse.

23 For det tredje er den forelæggende ret af den opfattelse, at dens tvivl med hensyn til muligheden for i henhold til toldkodeksens artikel 114 kumulativt at pålægge morarenter og strafgebyrer, når en toldskyld ikke er betalt inden for den fastsatte frist, ikke afklares af Domstolens praksis vedrørende Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1), som er blevet ophævet og erstattet af toldkodeksen.

24 På denne baggrund har Curtea de Apel Bucure?ti (appeldomstolen i Bukarest) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal EU-retten, og navnlig artikel 114 i [toldkodeksen], fortolkes således, at den er til hinder for en administrativ praksis, der under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, pålægger en afgiftspligtig person, med hensyn til en antidumpingtold, et særskilt i den nationale lovgivning ([lov om skatte- og afgiftsprocedurer]) fastsat strafgebyr i tillæg til et strafgebyr i overensstemmelse med [kodeksens] artikel 114?«

Om det præjudicielle spørgsmål

25 Med det præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 114 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national administrativ praksis, hvorefter der ud over de i denne artikel fastsatte morarenter kan pålægges strafgebyrer som fastsat i den nationale lovgivning.

26 Det bemærkes i første række, at den forelæggende ret i formuleringen af sit præjudicielle spørgsmål har henvist til et »strafgebyr«, som angiveligt skulle være fastsat i toldkodeksens artikel 114, og ikke til »morarenter«. Selv om den rumænske sprogversion af denne artikel flere gange nævner udtrykket »strafgebyrer« (»penalita?ile de întârziere«), fremgår det imidlertid udtrykkeligt af overskriften til denne artikel (»Dobânda la arierate«), at den foranstaltning, som den fastsætter, er opkrævning af »morarenter« og ikke pålæggelse af et strafgebyr.

27 I denne forbindelse følger det af fast retspraksis, at den formulering, der er anvendt i visse sprogversioner af en EU-retlig bestemmelse, ikke kan tjene som eneste grundlag for bestemmelsens fortolkning eller i denne henseende tillægges større betydning end de øvrige sprogversioner. Nødvendigheden af en ensartet anvendelse og dermed fortolkning af en EU-retsakt udelukker nemlig, at denne betragtes isoleret i en af sine versioner, men kræver, at den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er en del af, navnlig i lyset af de versioner, der er udfærdiget på alle sprogene (dom af 21.3.2024, CBR (Hemianopsi), C-703/22, EU:C:2024:261, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).

28 Hvad for det første angår toldkodeksens almindelige opbygning og formål bemærkes, at denne ikke har til formål at fastsætte en sanktion eller straf i tilfælde af overtrædelse af toldlovgivningen. Det fremgår nemlig af kodeksens artikel 42, stk. 1, at det tilkommer medlemsstaterne at indføre sådanne sanktioner.

29 For det andet og under alle omstændigheder henviser toldkodeksens artikel 114 i mange sprogversioner til begrebet »morarenter« frem for begrebet »strafgebyr«, såsom bl.a. i den spanske (»Intereses de demora«), den tyske (»Verzugszinsen«), den engelske (»Interest on arrears«), den franske (»Intérêts de retard«), den italienske (»Interesse di mora«), den nederlandske (»Vertragingsrente«), den polske (»Odsetki za zwloke«), den portugisiske (»Juros de mora«), den finske (»Viivästyskorko«) eller den svenske (»Dröjsmålsränta«) version af denne artikel.

30 Henset til det ovenstående kan det ikke udledes af henvisningen til udtrykket »strafgebyr« i den rumænske sprogversion af toldkodeksens artikel 114, at den foranstaltning, der er fastsat i denne artikel, er pålæggelse af strafgebyr snarere end opkrævning af morarenter.

31 I anden række skal det bemærkes, at Domstolen vedrørende artikel 232, stk. 1, i forordning nr. 2913/92, der indførte EF-toldkodeksen, som blev ophævet og erstattet af toldkodeksen, har fastslået, at »[m]orarenterne har [...] til formål at afbøde de konsekvenser, der følger af en overskridelse af betalingsfristen, og navnlig at forhindre, at debitor for toldskylden udnytter den omstændighed, at de skyldige toldbeløb fortsat står til rådighed for den pågældende ud over den frist, der er fastsat for betaling heraf, utilbørligt« (dom af 31.3.2011, Aurubis Balgaria, C-546/09, EU:C:2011:199, præmis 29).

32 Morarenterne har således til formål at afbøde de konsekvenser, der følger af en overskridelse af en betalingsfrist, og at kompensere for de fordele, som den økonomiske aktør med urette drager af den forsinkede betaling af en afgiftsskyld, og ikke at pålægge en sanktion for en sådan forsinkelse.

33 Som anført i denne doms præmis 28 bestemmer toldkodeksens artikel 42, stk. 1, i det væsentlige, at det tilkommer medlemsstaterne at indføre sanktioner for manglende overholdelse af toldlovgivningen, og at de pålagte sanktioner skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Denne artikels stk. 2 præciserer i øvrigt, at disse sanktioner som i det foreliggende tilfælde bl.a. kan tage form af et pengekrav fra toldmyndighederne.

34 I denne henseende har Domstolen i øvrigt bemærket, at så længe der ikke er gennemført nogen harmonisering af EU-lovgivningen på området for sanktioner ved manglende opfyldelse af betingelserne i en ved toldlovgivningen indført ordning, er medlemsstaterne beføjet til at træffe bestemmelser om de sanktioner, som de finder rimelige. Medlemsstaterne skal dog udøve deres beføjelser på dette område under iagttagelse af EU-retten og dennes almindelige grundsætninger og dermed under iagttagelse af proportionalitetsprincippet (dom af 4.3.2020, Schenker, C-655/18, EU:C:2020:157, præmis 42 og den deri nævnte retspraksis).

35 Domstolen har navnlig præciseret, at de administrative eller repressive foranstaltninger, der er tilladt i en national lovgivning, ikke må overskride grænserne for, hvad der er nødvendigt for gennemførelsen af de formål, der lovligt forfølges med denne lovgivning, og heller ikke være uforholdsmæssige i forhold til de pågældende formål (dom af 4.3.2020, Schenker, C-655/18, EU:C:2020:157, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

36 I øvrigt bestemmer artikel 4 i forordning nr. 2988/95 i det væsentlige, at en uregelmæssighed i almindelighed medfører tilbagekaldelse af den uberettiget opnåede fordel, og at tilbagekaldelsen kan forhøjes med renter, som kan beregnes efter en fast sats. Det præciseres, at de foranstaltninger, den fastsætter, ikke betragtes som sanktioner. Forordningens artikel 5 bestemmer derimod, at forsætlige eller uagtsomme uregelmæssigheder kan medføre administrative sanktioner, dvs. bl.a. betaling af et beløb, der overstiger de uberettiget oppebårne eller de unddragne beløb, eventuelt med tillæg af renter.

37 I det foreliggende tilfælde fremgår det af forelæggelsesafgørelsen, at de strafgebyrer, der er fastsat i artikel 176 i lov om skatte- og afgiftsprocedurer, udgør en finansiel sanktion, der pålægges debitor, som ikke har betalt en afgiftsskyld inden for den fastsatte frist.

38 Henset til det ovenfor anførte skal det således fastslås, at en sådan sanktion, der er fastsat i national ret, principielt ikke er uforenelig med EU-retten, med forbehold af den efterprøvelse, som det tilkommer den forelæggende ret at foretage med hensyn til denne sanktions forholdsmæssighed.

39 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 114 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national administrativ praksis, hvorefter der ud over de i denne artikel fastsatte morarenter kan pålægges strafgebyrer som fastsat i den nationale lovgivning.

Sagsomkostninger

40 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

Artikel 114 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen

skal fortolkes således, at

den ikke er til hinder for en national administrativ praksis, hvorefter der ud over de i denne artikel fastsatte morarenter kan pålægges strafgebyrer som fastsat i den nationale lovgivning.