C-781/23 Malmö Motorrenovering - Dom

Foreløbig udgave

DOMSTOLENS DOM (Ottende Afdeling)

12. december 2024

» Præjudiciel forelæggelse - toldunion - EU-toldkodeksen - forordning (EU) nr. 952/2013 - artikel 250 - proceduren for midlertidig import - artikel 251 - tidsrum inden for hvilket importerede varer kan forblive under denne procedure - utilstrækkeligt tidsrum til at opfylde formålet med den bevilgede anvendelse - toldskyld, der opstår som følge af en manglende overholdelse af dette tidsrum - betingelser for forlængelse af det nævnte tidsrum - import af en racerbil «

I sag C-781/23,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Högsta förvaltningsdomstolen (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Sverige) ved afgørelse af 12. december 2023, indgået til Domstolen den 18. december 2023, i sagen

Malmö Motorrenovering AB

mod

Allmänna ombudet hos Tullverket,

har

DOMSTOLEN (Ottende Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, S. Rodin, og dommerne N. Piçarra og O. Spineanu-Matei (refererende dommer),

generaladvokat: J. Kokott

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

- Malmö Motorrenovering AB ved D. Winhagen,

- den belgiske regering ved S. Baeyens og P. Cottin, som befuldmægtigede,

- Europa-Kommissionen ved M. Björkland og B. Eggers, som befuldmægtigede,

og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,

afsagt følgende

Dom

1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 251 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/474 af 19. marts 2019 (EUT 2019, L 83, s. 38) (herefter »toldkodeksen«).

2 Denne anmodning er blevet fremsat i forbindelse i forbindelse med en tvist mellem det svenske aktieselskab, Malmö Motorrenovering AB, og Allmänna ombudet hos Tullverket (repræsentanten for almenhedens interesse ved toldvæsnet, Sverige) (herefter »repræsentanten for almenhedens interesse«) vedrørende en toldskyld opstået som følge af manglende overholdelse af fristen inden for hvilken en racerbil, der blev importeret under proceduren for midlertidig import, skulle reeksporteres.

Retsforskrifter

Toldkodeksen

3 I henhold til toldkodeksens artikel 79 med overskriften »Toldskyld, der opstår som følge af en manglende efterlevelse«

»1. For så vidt angår varer, der er importafgiftspligtige, opstår der toldskyld ved import ved manglende overholdelse af:

a) en af forpligtelserne i toldlovgivningen ved import af ikke-EU-varer i [Den Europæiske Unions] toldområde, ved deres fjernelse fra toldtilsyn eller ved transport, forædling, oplagring, midlertidig opbevaring, midlertidig import eller bortskaffelse af sådanne varer inden for dette område

[...]«

4 Denne kodeks’ artikel 124 med overskriften »Ophør« bestemmer:

»1. Med forbehold af de gældende bestemmelser om de tilfælde, hvor det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden, ikke kan inddrives, fordi debitor ad rettens vej er erklæret insolvent, ophører toldskylden ved import eller eksport på en af følgende måder:

[...]

h) når toldskylden opstod i henhold til artikel 79 eller 82, og når følgende betingelser er opfyldt:

i) den forsømmelse, som førte til, at der opstod en toldskyld, havde ikke væsentlige følger for den midlertidige opbevarings eller den pågældende toldprocedures korrekte forløb, og der var ikke gjort forsøg på at begå urigtigheder

ii) alle de formaliteter, der er nødvendige for at bringe forholdene for de pågældende varer i overensstemmelse med reglerne, opfyldes efterfølgende

[...]«

5 Kodeksens afsnit VII har overskriften »Særlige procedurer«. Kapitel 4 i afsnit VII med overskriften »Særlig anvendelse« indeholder en afdeling 1 med overskriften »Midlertidig import«, der omfatter kodeksens artikel 250 med overskriften »Anvendelsesområde«. I denne artikels stk. 1 bestemmes:

»Under proceduren for midlertidig import kan ikke-EU-varer, der er bestemt til reeksport, være genstand for særlig anvendelse i Unionens toldområde med fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter [...]«

6 Toldkodeksens artikel 251 med overskriften »Tidsrum inden for hvilket varer kan forblive under proceduren for midlertidig import« bestemmer:

»1. Toldmyndighederne fastsætter et tidsrum inden for hvilket varer, der er henført under proceduren for midlertidig import, senest skal reeksporteres eller henføres under en efterfølgende toldprocedure. Tidsrummet skal være så langt, at formålet med den bevilgede anvendelse kan opfyldes.

2. Medmindre andet er fastsat, er det maksimale tidsrum, i hvilket varer kan forblive under proceduren for midlertidig import til det samme formål og under samme bevillingshavers ansvar, 24 måneder, også selv om proceduren blev afsluttet ved, at varerne blev henført under en anden særlig procedure og efterfølgende igen blev henført under proceduren for midlertidig import.

3. Hvis den bevilgede anvendelse under særlige omstændigheder ikke kan fuldføres inden for det i stk. 1 og 2 omhandlede tidsrum, kan toldmyndighederne efter begrundet ansøgning fra bevillingshaveren indrømme en rimelig forlængelse af denne frist.

4. Det samlede tidsrum, i hvilken varer kan forblive under proceduren for midlertidig import, må ikke overstige ti år bortset fra tilfælde af en hændelig omstændighed.«

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446

7 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT 2015, L 343, s. 1) bestemmer i artikel 103 med overskriften »Misligholdelser, der ikke har haft væsentlige følger for en toldprocedures korrekte forløb«:

»Følgende situationer betragtes som en misligholdelse uden væsentlige følger for en toldprocedures korrekte forløb:

a) overskridelse af en frist med en periode, som ikke er længere en[d] den forlængelse af fristen, der ville være blevet indrømmet, hvis der var blevet ansøgt om en forlængelse

[...]«

Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål

8 Den 30. april 2019 importerede Malmö Motorrenovering en racerbil fra USA til Sverige under proceduren for midlertidig import med henblik på anvendelse i væddeløb i Unionen, hvoraf det sidste skulle finde sted den 8. september 2019, og på efterfølgende reeksport af bilen.

9 I henhold til betingelserne i den tilladelse, der blev givet til dette formål af toldmyndighederne, skulle bilen reeksporteres den 30. juli 2019, dvs. før datoen for det sidste væddeløb, uden at det blev specificeret, hvorfor denne reeksportdato var blevet fastsat til den 30. juli 2019.

10 Den nævnte bil blev reeksporteret den 19. september 2019, dvs. efter den i den foregående præmis nævnte reeksportdato.

11 Det er ikke blevet gjort gældende, at Malmö Motorrenovering havde forsøgt at begå urigtigheder med hensyn til den manglende overholdelse af denne frist. Denne manglende overholdelse gav imidlertid anledning til en efteropkrævning af toldafgifter på 101 959 SEK (ca. 8 973 EUR) og merværdiafgift på 280 387 SEK (ca. 24 676 EUR) (herefter »toldskylden«).

12 Malmö Motorrenovering anlagde sag ved Förvaltningsrätten i Linköping (forvaltningsdomstolen i Linköping, Sverige) til prøvelse af den afgørelse fra toldmyndighederne, hvorved det blev fastslået, at der forelå en toldskyld. Efter at have konstateret, for det første, at Malmö Motorrenovering i sin toldangivelse ikke havde angivet nogen dato for reeksport af den pågældende bil, og at selskabet havde til hensigt at reeksportere bilen, når væddeløbssæsonen var afsluttet, for det andet, at sagsakterne ikke indeholdt nogen tegn på, at selskabet havde svigagtige hensigter, og, for det tredje, at toldmyndighederne ikke fandt, at der ville have været nogen grund til ikke at indrømme virksomheden en frist indtil datoen for den faktiske reeksport af bilen, hvis denne dato var blevet angivet i angivelsen, tog retten påstanden til følge og fastslog på grundlag af toldkodeksens artikel 124, stk. 1, litra h), at toldskylden var ophørt.

13 Den af toldmyndigheden iværksatte appel til prøvelse af denne dom blev taget til følge af Kammarrätten i Jönköping (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Jönköping, Sverige). Ifølge denne ret kunne denne toldskyld ikke erklæres for ophørt på grundlag af toldkodeksens artikel 124, stk. 1, litra h). Tildelingen af en fritagelse på grundlag af denne bestemmelse og artikel 103, litra a), i delegeret forordning 2015/2446 ville nemlig have krævet en undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt Malmö Motorrenovering kunne have draget fordel af en forlængelse af fristen for reeksport af den omhandlede bil, såfremt den havde ansøgt toldmyndighederne om en sådan forlængelse. Malmö Motorrenovering havde imidlertid ikke godtgjort, at dette ville have været tilfældet, idet en sådan forlængelse ville have krævet, at særlige omstændigheder var blevet påberåbt til støtte for denne ansøgning.

14 Malmö Motorrenovering har iværksat appel ved Högsta förvaltningsdomstolen (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Sverige), som er den forelæggende ret, til prøvelse af dommen afsagt af Kammarrätten i Jönköping (appeldomstolen i forvaltningsretlige sager i Jönköping).

15 Den forelæggende ret har anført, at selv om parterne i hovedsagen er Malmö Motorrenovering og repræsentanten for almenhedens interesse, som repræsenterer den offentlige interesse, har toldmyndighederne haft mulighed for at fremsætte bemærkninger. Disse procesdeltagere er nået frem til forskellige fortolkninger af toldkodeksens artikel 251.

16 Malmö Motorrenovering og repræsentanten for almenhedens interesse har gjort gældende, at toldkodeksens artikel 251, stk. 3, skal fortolkes således, at det kun er nødvendigt, at der foreligger særlige omstændigheder, når en ansøgning om forlængelse af tidsrummet, inden for hvilket importerede varer kan forblive under proceduren for midlertidig import, vil medføre, at den samlede varighed af denne periode og af den ønskede forlængelse heraf overstiger den maksimale periode på 24 måneder, der er fastsat i nævnte artikel 251, stk. 2. Ifølge denne fortolkning kræves det ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, når denne periode, som i det i hovedsagen omhandlede tilfælde, ikke overstiger 24 måneder.

17 Ifølge toldmyndighederne følger det derimod af henvisningen i nævnte artikel 251, stk. 3, til samme artikels stk. 1 og 2, at kravet om særlige omstændigheder finder anvendelse i alle de tilfælde, hvor den tilladte anvendelse ikke kan finde sted inden for den oprindeligt fastsatte frist, herunder i det tilfælde, hvor den samlede varighed er mindre end 24 måneder.

18 Högsta förvaltningsdomstolen (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) er af den opfattelse, at artikel 251’s ordlyd ikke udelukker nogen af fortolkningerne.

19 Under disse omstændigheder har Högsta förvaltningsdomstolen (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»Skal [toldkodeksens] artikel 251 fortolkes således, at henvisningen i stk. 3 til stk. 1 og 2 indebærer, at kravet om særlige omstændigheder i stk. 3 kun finder anvendelse, såfremt en allerede fastsat frist i kombination med en forlængelse, der er ansøgt om, medfører, at det samlede tidsrum, hvor varerne kan forblive under den pågældende procedure, overstiger 24 måneder? Eller skal artiklen fortolkes således, at kravet om særlige omstændigheder i stk. 3 finder anvendelse på alle ansøgninger om forlængelse, dvs. også selv om den allerede fastsatte frist i kombination med en forlængelse, der er anmodet om, ikke overstiger fristen på 24 måneder, der er fastsat i stk. 2?«

Om det præjudicielle spørgsmål

20 Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om toldkodeksens artikel 251 skal fortolkes således, at en forlængelse af tidsrummet inden for hvilket varer kan forblive under proceduren for midlertidig import, som er fastsat i henhold til denne artikels stk. 1, kræver, at der foreligger »særlige omstændigheder« som omhandlet i denne artikels stk. 3, når denne forlængelse ikke medfører, at det samlede tidsrum, inden for hvilket varer kan forblive under denne procedure, overstiger den maksimale periode på 24 måneder, der er fastsat i denne artikels stk. 2.

21 Det skal indledningsvis bemærkes, at proceduren for midlertidig import er en undtagelsesprocedure, der tillader en særlig anvendelse i Unionens toldområde af ikke-EU-varer med fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter, således som det er fastsat i toldkodeksens artikel 250, stk. 1. Bestemmelser, der fastsætter en toldfritagelse, er en undtagelse til hovedreglen om, at der normalt skal betales told for varer, som indføres til Unionen, og derfor skal den, som en undtagelsesbestemmelse, fortolkes strengt (jf. i denne retning dom af 17.2.2011, Marishipping and Transport, C-11/10, EU:C:2011:91, præmis 16, og af 5.9.2024, BIOR, C-344/23, EU:C:2024:696, præmis 44).

22 I henhold til toldkodeksens artikel 251, stk. 1, fastsætter toldmyndighederne et tidsrum, hvori varer, der er henført under proceduren for midlertidig import, senest skal reeksporteres eller henføres under en efterfølgende toldprocedure. Tidsrummet skal være så langt, at formålet med den bevilgede anvendelse kan opfyldes.

23 Det fremgår af toldkodeksens artikel 251, stk. 2, at »[m]edmindre andet er fastsat er det maksimale tidsrum, i hvilket varer kan forblive under proceduren for midlertidig import til det samme formål og under samme bevillingshavers ansvar, 24 måneder«.

24 I henhold til artikel 251, stk. 3, kan toldmyndighederne under særlige omstændigheder, hvis den bevilgede anvendelse ikke kan fuldføres inden for det i stk. 1 og 2 omhandlede tidsrum, efter begrundet ansøgning fra bevillingshaveren indrømme en rimelig forlængelse af denne frist. Endelig fremgår det af toldkodeksens artikel 251, stk. 4, at det samlede tidsrum, i hvilket varer kan forblive under proceduren for midlertidig import, ikke må overstige ti år bortset fra i tilfælde af en hændelig omstændighed.

25 Det fremgår af en samlet læsning af toldkodeksens artikel 251, stk. 1-3, at mens denne artikels stk. 1 fastsætter forpligtelsen til at fastsætte et tilstrækkeligt tidsrum, inden for hvilket importerede varer kan forblive under proceduren for midlertidig import, fastsætter denne artikels stk. 2 blot, »medmindre andet er fastsat«, et maksimal tidsrum på 24 måneder. Samme artikels stk. 3 udgør en sådan undtagelsesbestemmelse, for så vidt som den gør det muligt at forlænge dette tidsrum ud over denne maksimale varighed. Stk. 3 henviser derfor i ental til et enkelt tidsrum, hvis varighed er resultatet af den samlede anvendelse af stk. 1 og 2.

26 Følgelig kræves der kun særlige omstændigheder i en situation, hvor perioden på 24 måneder viser sig at være utilstrækkelig til at opfylde formålet med den bevilgede anvendelse. I en sådan situation kan forlængelsen af tidsrummet indrømmes, hvis de begrundelser, som indehaveren af toldtilladelsen har anført til støtte for sin ansøgning, kan betegnes som »særlige omstændigheder« efter en undersøgelse i overensstemmelse med kravene om en streng fortolkning af ordningen for midlertidig import, som der er henvist til i præmis 21 i denne dom. I henhold til toldkodeksens artikel 251, stk. 4, må en sådan forlængelse ikke medføre, at tidsrummet overstiger ti år bortset fra i tilfælde af en hændelig omstændighed.

27 Det følger således af ordlyden af toldkodeksens artikel 251, at der skal foreligge »særlige omstændigheder« som omhandlet i artikel 251, stk. 3, når den samlede varighed af det oprindeligt fastsatte tidsrum i henhold til denne artikels stk. 1 og den ønskede forlængelse af denne periode overstiger den maksimale periode på 24 måneder, der er fastsat i denne artikels stk. 2.

28 I den foreliggende sag fremgår det af anmodningen om præjudiciel afgørelse, at Malmö Motorrenovering den 30. april 2019 importerede en racerbil til Unionen i henhold til proceduren for midlertidig import med henblik på at anvende den til sportsvæddeløb, hvoraf det sidste skulle finde sted den 8. september 2019. Udløbet af det tidsrum, inden for hvilket bilen skulle reeksporteres, blev imidlertid fastsat af toldmyndighederne til den 30. juli 2019, dvs. inden at det formål, som bilen var blevet importeret til, var blevet fuldt ud opfyldt, uden at årsagen til valget af sidstnævnte dato blev fastlagt. Da den pågældende bil var blevet reeksporteret efter udløbet af denne frist, dvs. den 19. september 2019, konstaterede denne myndighed i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 79, stk. 1, litra a), at der var opstået en toldskyld.

29 Som det ligeledes fremgår af denne anmodning, er der enighed mellem parterne i hovedsagen om, at den af toldmyndighederne fastsatte frist for reeksport ikke var tilstrækkelig til at nå formålet med den bevilgede anvendelse, at et tidsrum på mindre end 24 måneder ville have været tilstrækkelig til at nå dette formål, og at den manglende overholdelse af de regler, der gælder for proceduren for midlertidig import, ikke skyldtes svigagtige hensigter. Under disse omstændigheder anmodede Malmö Motorrenovering om, at toldskylden blev anset for at være ophørt.

30 I denne henseende bemærkes, at i henhold til toldkodeksens artikel 124, stk. 1, litra h), ophører en toldskyld, der er opstået i medfør af artikel 79, når to betingelser er opfyldt, dvs. for det første når den forsømmelse, som førte til, at denne skyld opstod, ikke havde væsentlige følger for den pågældende toldprocedures korrekte forløb, og der ikke var gjort forsøg på at begå urigtigheder, og for det andet, når alle de formaliteter, der er nødvendige for at bringe forholdene for de pågældende varer i overensstemmelse med reglerne, opfyldes efterfølgende.

31 I henhold til artikel 103, litra a), i delegeret forordning 2015/2446 anses en misligholdelse for ikke at have haft væsentlige følger for den gældende toldprocedures korrekte forløb, når varigheden af overskridelsen af en frist ikke overstiger den forlængelse af fristen, der ville være blevet indrømmet, hvis der var blevet anmodet om en sådan forlængelse.

32 Som det fremgår af fortolkningen af toldkodeksens artikel 251 i nærværende doms præmis 27, kunne toldmyndighederne have indrømmet en forlængelse af det tidsrum, der oprindeligt var blevet fastsat i henhold til nævnte artikels stk. 1, indtil datoen for reeksporten af den omhandlede bil, dvs. den 19. september 2019, uden at det var nødvendigt, at der forelå særlige omstændigheder, forudsat at dette oprindelige tidsrum og denne forlængelse ikke overskred den maksimale frist på 24 måneder, der er fastsat i nævnte artikels stk. 2. Hvis de øvrige betingelser i toldkodeksens artikel 124, stk. 1, litra h), er opfyldt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, skal toldskylden følgelig anses for at være ophørt.

33 Henset til det ovenstående skal den forelæggende rets spørgsmål besvares med, at toldkodeksens artikel 251 skal fortolkes således, at en forlængelse af tidsrummet, inden for hvilket varer kan forblive under proceduren for midlertidig import, som er fastsat i henhold til denne artikels stk. 1, ikke kræver, at der foreligger »særlige omstændigheder« som omhandlet i denne artikels stk. 3, når denne forlængelse ikke medfører, at det samlede tidsrum, inden for hvilket varer kan forblive under denne procedure, overstiger den maksimale periode på 24 måneder, der er fastsat i denne artikels stk. 2.

Sagsomkostninger

34 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Ottende Afdeling) for ret:

Artikel 251 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/474 af 19. marts 2019,

skal fortolkes således, at

en forlængelse af tidsrummet, inden for hvilket varer kan forblive under proceduren for midlertidig import, som er fastsat i henhold til denne artikels stk. 1, ikke kræver, at der foreligger »særlige omstændigheder« som omhandlet i denne artikels stk. 3, når denne forlængelse ikke medfører, at det samlede tidsrum, inden for hvilket varer kan forblive under denne procedure, overstiger den maksimale periode på 24 måneder, der er fastsat i denne artikels stk. 2.