Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht München (Tyskland) den 21. januar 2015 – Josef Plöckl mod Finanzamt Schrobenhausen
Den forelæggende ret
Finanzgericht München
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Josef Plöckl
Sagsøgt: Finanzamt Schrobenhausen
Præjudicielt spørgsmål
Tillader artikel 22, stk. 8, og artikel 28c, punkt A, litra a), første afsnit, og litra d), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 medlemsstaterne at give afslag på en afgiftsfritagelse for en levering inden for Fællesskabet (her: overførsel inden for Fællesskabet), hvis leverandøren ganske vist ikke har truffet alle rimelige foranstaltninger med hensyn til formelle krav i forbindelse med notering af momsregistreringsnummeret, men der ikke er konkrete indicier for en afgiftsunddragelse, genstanden er overført til en anden medlemsstat og også de øvrige forudsætninger for afgiftsfritagelsen er til stede?