Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 13. juli 2016 – Marcu Dumitru mod Agenţia Naţională de Administrare Fiscală (ANAF) og Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice București
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Bucureşti
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Marcu Dumitru
Sagsøgte: Agenţia Naţională de Administrare Fiscală (ANAF) og Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice București
Præjudicielt spørgsmål
Er direktiv 77/388/EØF og direktiv 2006/112/EF under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende til hinder for en national lovgivning eller en afgiftspraksis, hvorefter ordningen for omvendt betalingspligt (forenklingsforanstaltninger) – som på det pågældende tidspunkt var obligatorisk for så vidt angår transaktioner vedrørende grunde mellem momspligtige personer – ikke finder anvendelse på en person, der er blevet undergivet en afgiftskontrol og efter denne kontrol er blevet momsregistreret ex officio, med den begrundelse, at denne person hverken har anmodet om eller opnået momsregistrering forud for gennemførelsen af transaktionerne eller på det tidspunkt, hvor tærsklen for afgiftsfritagelse blev overskredet?