Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 2. august 2013 – SC BCR Leasing IFN SA mod Agenţia Naţională de Administrare Fiscală – Direcţia Generală de Administrare a Marilor Contribuabili og Agenţia Naţională de Administrare Fiscală – Direcţia Generală de Soluţionare a Contestaţiilor
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Bucureşti
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SC BCR Leasing IFN SA
Sagsøgte: Agenţia Naţională de Administrare Fiscală – Direcţia Generală de Administrare a Marilor Contribuabili og Agenţia Naţională de Administrare Fiscală – Direcţia Generală de Soluţionare a Contestaţiilor
Præjudicielt spørgsmål
Kan det tilfælde, hvor varer i en finansiel leasingaftale, der er blevet opsagt som følge af leasingtagerens misligholdelse, ikke er blevet tilbageleveret til leasingselskabet af leasingtageren, selv om leasingselskabet dels har iværksat og gennemført de lovbestemte procedurer vedrørende tilbagelevering af varen, dels efter opsigelsen ikke længere har modtaget betaling for brug af varen, anses for levering af varer mod vederlag i henhold til artikel 16 i direktiv 2006/[112]/EF eller, i givet fald, levering af varer mod vederlag i henhold til artikel 18 i direktiv 2006/[112]/EF?