Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour d'appel de Liège (Belgien) den 9. november 2015 – État belge mod Oxycure Belgium SA
Den forelæggende ret
Cour d'appel de Liège
Parter i hovedsagen
Sagsøger: État belge
Sagsøgt: Oxycure Belgium SA
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 98, stk. 1 og 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem , sammenholdt med momsdirektivets bilag III, punkt 3 og 4, navnlig henset til neutralitetsprincippet, til hinder for en national bestemmelse, som foreskriver en nedsat momssats ved iltbehandling med iltbeholdere, mens iltbehandling med iltkoncentrator pålægges den normale momssats?